Dansk Metal: Keir Starmer må banke rusten af den britiske industri med sine Biden-inspirerede tiltag

Brud på konservativ økonomisk politik

Men det er ikke kun en ny retning for britisk industripolitik, det er også et opgør med de Konservatives økonomiske Reaganomics-politik.

Topmålet var, da Liz Truss i sin historisk korte periode som premierminister præsenterede ufinansierede skattelettelser for 45 milliarder britiske pund.

Meget symptomatisk for de sidste par års konservative styre i Storbritannien endte det, der skulle have været en kickstart af britisk økonomi, i stedet med at udløse en finansiel krise.

For Liz Truss var det umuligt at stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele.

Jacob Ruben Hansen
EU-konsulent, Dansk Metal

Liz Truss’ regering endte derfor med at vare historisk korte 49 dage, hvor det var umuligt at stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele.

Keir Starmer og Labour har derimod valgt at kigge over dammen til USA og adopteret en Bidenomics-tilgang.

Her skal økonomien bygges fra midten og ud gennem et fokus på arbejdspladser til middelklassen i industrien. Den nye store "national wealth fund" står ikke alene. I valgkampen lovede Labour fuldstændig grøn energi fra 2030, som vil give både familier og den engelske industri billigere strøm.

Som en Charles Dickens-roman

Tillige er der blevet givet løfter om, at man vil hæve produktiviteten i de engelske industrivirksomheder.

Der er da også god grund til at kickstarte den britiske industri, når man ser på udviklingen i de afindustrialiserede byer i Storbritannien. Her er jobvæksten dårligere, og lønnen er lavere. Det har fordelt velstanden skævt i Storbritannien og resulteret i, at den gennemsnitlige slovenske husholdning i dag er bedre stillet end det britiske modstykke.

I dag lever hvert tredje barn i Storbritannien i fattigdom, og 11 millioner briter oplever at springe et måltid over eller gå sulten i seng. Det lyder som en Charles Dickens-roman.

Britisk monetærpolitik har været en hæmsko for den britiske industri. Fokus har været at holde den britiske pund stærk, hvilket har favoriseret den finansielle sektor. Det har gavnet finansmarkederne i London, da det har sikret en forsat tilgang af udenlandsk kapital.

Men det har været skidt for industrien.

I dag lever hvert tredje barn i Storbritannien i fattigdom. Det lyder som en Charles Dickens-roman.

Jacob Ruben Hansen
EU-konsulent, Dansk Metal

Brexit som sjælden fordel

Den stærke valuta har været en hæmsko for eksporten fra de britiske industrivirksomheder, der ikke i lige så høj grad har kunnet sælge til udlandet.

Her kan Brexit for en sjælden gangs skyld vise sig at være god for britisk økonomi. Med Storbritanniens udmeldelse af EU har finansvirksomheder i stor stil flyttet aktiviteten ud af London og tilbage ind i EU.

Derfor kan den måske mindre tilgang af udenlandsk kapital betyde en værdiforringelse af det britiske pund og gøre det nemmere for ikke-finansielle virksomheder at afsætte deres varer på verdensmarkederne.

Den industrielle revolution begyndte i Storbritannien i 1760, men hvis de ikke får vendt industriens udvikling i Storbritannien, ender de også med at være det første land, der gennemgår en mod-industriel revolution.