Dårlig økonomi har bragt energiøerne i knæ. Nu peger ekspert på, hvordan de kan blive 20 milliarder billigere

Han understreger, at der er tale om overslagsberegninger, og at der også er behov for at udvikle og verificere løsningerne og et samarbejde mellem aktørerne, før besparelsespotentialerne kan høstes.

"Jeg forestiller mig noget, der svarer til de strategiske forskningsindsatser, der er lavet med Innovationsfondens Innomissions, der kræver et økosystem af aktører, der arbejder sammen. Det er nogle indsatser på et par hundrede millioner kroner."

Siger du ikke bare det her, fordi du selv er forsker og vil have penge til forskning?

"Nej, vi har masser at lave og er fuldt beskæftiget. Jeg siger det her, fordi jeg faktisk mener, at Danmark og den danske industri går glip af noget. Og fordi det er super vigtigt for den grønne omstilling, at vi får taget det her skridt," siger professor Jacob Østergaard.  

Forskning er kun én brik

I energisektorens erhvervsorganisation Green Power Denmark kalder man indsparket fra DTU-professoren både "rigtigt" og "godt".

"Med energiøerne skal tingene laves på en anden måde, så man er nødt til at finde på nye løsninger, og det kræver forskning. Det er bestemt et vigtigt og nødvendigt element, og pointen om, at der er penge at spare, er også helt rigtig. Det er også relevant for, at vi som land kan eksportere teknikken i at lave energiøer," siger direktør for vedvarende energiproduktion Thomas Aarestrup Jepsen.

Hvis energiøerne skal komme op at køre, er der dog andre mere regulatoriske udfordringer, som er vigtigere at få afklaret, mener han.

"Alle energiøer kræver en forbindelse mellem to lande, og det kræver nye løsninger i forhold til sammenkoblinger, og det kræver også løsninger på, hvem der skal betale for de kabler. Alle parter skal være med på at betale, før det giver mening. Det er sådan nogle forhold, der udgør udfordringerne lige nu," siger Thomas Aarestrup Jepsen og fortsætter:

"Forskningen har ret i, at der på den tekniske del kan være noget potentiale i at forske, der kan spare os penge. Det er jeg ikke i tvivl om. Men set med vores blik er det én brik af mange."

Ikke tid til at slå op i banen

Green Power Denmark-direktøren har i den forbindelse også en opsang til de politikere, der på det seneste har udtrykt bekymring over de økonomiske udsigter ved energiøerne.

De skal minde sig selv om særligt to forhold, påpeger han.

"Det første handler om forsyningssikkerhed. Det gælder især Sjælland, som kan blive udfordret i de kommende år. Hvis man har en intention om, at der skal være industri og arbejdspladser på Sjælland, som kan stole på, at der er strøm i kontakten, er man også nødt til at investere i det. Det er en gratis omgang bare at melde sig ud; så må man som minimum svare på, hvad der skal stå i stedet," siger Thomas Aarestrup Jepsen med henvisning til Energiø Bornholm.

Medmindre vi har tænkt os at genåbne kulkraftværker eller blive mere afhængige af gas fra Rusland, handler opgaven også om at blive fri af de her ting. Hvis du ikke er klar politisk til at træffe nogle svære beslutninger og tage noget risiko for at gøre det, bliver konsekvensen i stedet strømudfald eller meget høje elpriser.

Thomas Aarestrup Jepsen
Direktør for vedvarende energiproduktion, Green Power Denmark

Det andet forhold er også gældende for diskussionerne om havvind og det nye brintrør, fortæller han.

"Det handler om, at nøglen til at få flere private investeringer i spil er, at staten hjælper med at tage noget risiko. Derfor er det enormt vigtigt, at der politisk kommer mere appetit på at tage risiko. Vi taler ikke nødvendigvis om støtte, men om at afhjælpe risiko og usikkerhed. Hvis man i stedet slår op i banen, så snart det bliver svært, tror jeg ikke, vi når særligt meget."

Er det ikke politisk legitimt at mene, at der er en grænse for, hvor stor den risiko må løbe op i for staten og skatteborgerne?

"Det er selvfølgelig helt legitimt, og jeg er heller ikke nervøs for diskussionen om, hvordan man bruger skatteborgernes penge bedst muligt. Jeg siger bare, at det er en gratis omgang at mene, at alt går for stærkt med den grønne omstilling, og at man derfor ikke længere vil være med."

Er I bekymret for, at der er flere politikere, der vælger det?

"Det her handler jo ikke kun om klimaet. Medmindre vi har tænkt os at genåbne kulkraftværker eller blive mere afhængige af gas fra Rusland, handler opgaven også om at blive fri af de her ting. Hvis du ikke er klar politisk til at træffe nogle svære beslutninger og tage noget risiko for at gøre det, bliver konsekvensen i stedet strømudfald eller meget høje elpriser. Og så er det jo den konsekvens, man må byde danskerne," siger Thomas Aarestrup Jepsen og afslutter:

"Jeg siger ikke, at det er et valg mellem Energiø Bornholm eller højere elpriser. Men det er ikke tiden til at slå op i banen."

Mens Energiø Nordsøen er sat på pause offentliggjorde Energistyrelsen i maj en ny plan for etableringen af Energiø Bornholm. Læs mere om det her.