Dansk Sygeplejeråd: Taskforcen for kunstig intelligens må inddrage relevante faggrupper for at give gevinst

Det kræver for det første politisk vilje og finansiering. For det andet, at de gode erfaringer deles og udbredes i hele landet. Og allervigtigst, at medarbejderne bliver inddraget, så teknologien understøtter deres kerneopgave i stedet for at blive et mål i sig selv.

Taskforcens sammensætning

Taskforcen for kunstig intelligens er aftalt i årets økonomiaftaler. Det er ikke første gang, at økonomiaftalerne har et mål om at udbrede ny teknologi. I løbet af tre år blev der afsat 187 millioner kroner til at støtte 40 signaturprojekter, som er flot beskrevet på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.

Når nu det er medarbejderne i kommuner og regioner, som leverer sundheds- og velfærdsydelser til borgerne, giver det god mening, at indsatsen for at udbrede kunstig intelligens bliver aftalt som en del af økonomiaftalerne.

Jeg sætter min lid til, at der står i task forcens opgavebeskrivelse, at de skal inddrage relevante faggrupper tæt.

Dorthe Boe Danbjørg
Forkvinde, Dansk Sygeplejeråd

Til gengæld kan man undre sig over, at vi skulle vente på finanslovsforslaget for at få afsat ti millioner kroner til taskforcen.

I mine øjne er det også påfaldende, at man nedsætter en taskforce til at frigøre arbejdskraft og reducere administration, som kun skal have medarbejdere fra ministerier, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i sekretariatet.

Sygeplejersker og andre sundhedsfaglige bør også være med i arbejdet. Jeg sætter min lid til, at der står i taskforcens opgavebeskrivelse, at de skal inddrage relevante faggrupper tæt.

Involvering af de ansatte

Involvering af medarbejderne er nemlig afgørende for, at kunstig intelligens giver den ønskede gevinst.

Det er medarbejderne, der skal bruge de nye teknologier i deres daglige arbejde. Derfor skal de være med fra start i udvælgelsen og udviklingen, så teknologien både er til gavn for patienterne, giver klinisk værdi og er med til at understøtte et godt arbejdsmiljø. Det kan være ved at lette arbejdsgange og spare tid eller mindske risikoen for arbejdsskader og fejl.

Ledelsen skal også prioritere en grundig implementering af nye metoder og arbejdsgange med involvering af medarbejderne. En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd i 2023 viser, at 28 procent af sygeplejersker, der anvender ny teknologi, ikke har fået tilstrækkelig oplæring i at anvende den. Det er ikke godt nok.

Helt lavpraktisk skal sygeplejerskerne selvfølgelig vide, hvordan systemet fungerer, og hvilke knapper de skal trykke på. Men de skal også have teknologiforståelse til at kunne anvende, forstå og reflektere etisk og kritisk over brugen af teknologi med udgangspunkt i borgernes og patienternes behov.

Eksisterende erfaringer

Nu er teknologi jo ikke nyt i sundhedsvæsenet. Det er allerede mange steder integreret som en del af behandling og sygepleje. Halvdelen af sygeplejerskerne i kommuner og regioner svarer i samme undersøgelse, at de anvender ny teknologi i forbindelse med sygeplejen på deres arbejdsplads.

Sundhedsvæsenet og dets ansatte følger med i, udvikler og implementerer ny teknologi. Det gælder også kunstig intelligens. Når digitaliseringsministeren fremhæver brugen af kunstig intelligens inden for radiologi, er det et oplagt sted at starte, fordi der er allerede positive erfaringer.

Et godt eksempel er Region Nordjylland, som bruger kunstig intelligens til at aflæse røntgenbilleder på skadestuerne.

På under et minut kan den kunstige intelligens med 98 procents sikkerhed vurdere, om der er et knoglebrud. Selvom alle billederne stadig gennemses af en læge, har ordningen fjernet flaskehalse, skåret en time af ventetiden på skadestuen, og gjort det muligt for blandt andet sygeplejerskerne at færdigbehandle flere patienter.

Der er også gode eksempler udover billeddiagnostik. På Rigshospitalet bruger man trådløs monitorering af højrisikopatienter, som kontinuerligt måler blandt andet blodtryk, iltmætning, hjertekardiogram og åndedræt.

Ved hjælp af kunstig intelligens får personalet besked, hvis der er afvigelser eller faresignaler, så de kan reagere og forebygge forværring i patientens tilstand, som både går ud over patienten, men i den grad også er økonomisk og kræver mange personaleressourcer. Det frigiver tid til sygeplejerskerne, som ikke skal bruge tid på at foretage talrige målinger, og mindsker antallet af komplikationer og dødsfald.

En anden kunstig intelligens hjælper med at undgå faldulykker gennem overvågning. Systemet giver sygeplejerskerne et ekstra sæt øjne på patienterne. Det lærer patienternes bevægelser at kende, så det kan forudsige, hvornår en patient er i risiko for at falde og give alarm.

I en afdeling i Region Nordjylland har det reduceret faldulykker med 87 procent, og systemet testes også i Region Hovedstaden.

Penge og politisk vilje

Nu har jeg beskrevet tre eksempler. Den opmærksomme læser har måske opdaget, at de ikke er jævnt fordelt over hele landet. Desværre, for der er nemlig ikke nogen krav eller forpligtigelser til at udbrede de gode erfaringer. Det er ellers oplagt med kunstig intelligens, som lærer og bliver klogere, jo mere data systemet får.

Derfor er der brug for en national strategi for hele sundhedsvæsenet, som kan sætte retning for forpligtende samarbejde på tværs af regioner, kommuner og almen praksis om teknologiske løsninger.

Men hverken en strategi eller en taskforce løser noget i sig selv. For at få en tre-i-en løsning med kunstig intelligens, skal der også en trefoldig implementering til.

Der skal følge penge og politisk vilje med, så arbejdspladserne kan prioritere udvikling, implementering, drift og evaluering. Og medarbejderne skal være med i hele processen. På den måde kan vi frigive tid og sikre højere kvalitet og patientsikkerhed til gavn for borgere og patienter.