Efter mange års arbejde med børns mistrivsel, kommer Per Larsen med klar melding: ”Civilsamfundet bliver ikke inddraget nok”

”STOOORE PATTER!”

I maj stoppede Per Larsen efter 17 år i DBU’s etiske udvalg, og den tidligere chefpolitiinspektør og formand for Børnerådet er ikke i tvivl om, hvilket etisk spørgsmål der har trukket mest umiddelbar opmærksomhed i offentligheden.

Da fodboldens herrelandshold i 2017 fejrede en sejr mod Irland med et siden så omdiskuteret kampråb, der blev lagt ud på DBU’s sociale kanaler, gik Etisk Udvalg nemlig ind i sagen:

Va vi drøftede det, stod der sgu tre tv-stationer ude foran Fodboldens Hus i Brøndby på en mørk og regnfuld aften.

Per Larsen

”Det er den største kioskbasker, jeg har oplevet. Jeg har altid haft den opfattelse, at vi ikke skal fare ud med bål og brand, for sagerne behøver ikke være forsidehistorier. Men da vi drøftede det, stod der sgu tre tv-stationer ude foran Fodboldens Hus i Brøndby på en mørk og regnfuld aften,” siger Per Larsen.

Det etiske udvalgs råd til landsholdsspillerne var, at de skulle tænke på deres særlige ansvar som rollemodeller overfor børn og unge.

Og selv om Nicklas Bendtners underbukser til EM i 2012, UEFA-forløbet efter Christian Eriksens hjertestop og andre opsigtsvækkende sager har stået på dagsordenen til udvalgsmøderne, så er det særligt problematikker angående netop børn og unges trivsel, Per Larsen fremhæver, når han ser tilbage på arbejdet.

Altinget har mødt Per Larsen for at høre, hvordan han ser på civilsamfundets ansvar overfor de yngste generationer, samspillet med de velfærdsprofessionelle og livet hos en ungdom, han bekymrer sig dybt om.

Adspurgt om han mener, at vi i Danmark har været for forsigtige med at bruge civilsamfundets kræfter på børne- og ungeområdet, kommer Per Larsens svar prompte: