Fagforeningsformand roser nyt ngo-værktøj, men udpeger en særlig slags whataboutism som roden til dårligt arbejdsmiljø

Morten Hofmann Rytter giver bolden op til debat om hvordan man ændrer en kultur, der pålægger ansatte i ngo'er at finde sig i dårligere vilkår, fordi de arbejder for en sag. Det er efter hans mening den omvendte verden. Budskabet buser ud af ham i forbindelse med, at han vurderer en ny samling redskaber mod dårligt arbejdsmiljø.

Hvis man arbejder i en organisation, hvis formål er at hjælpe mennesker, som har det ekstremt svært - for eksempel her i den kenyanske flygtningelejr Dadaab i et område, der i 2011 både var ramt af sult, tørke og borgerkrig - kan der være en tendens til at negligere, hvis udfordringer i organisationen skaber et dårligt arbejdsmiljø for medarbejderne. En særlig slags whataboutism i ngo'er. Det mener i hvert fald forperson for DM Civilsamfund Morten Hofmann Rytter. 
Hvis man arbejder i en organisation, hvis formål er at hjælpe mennesker, som har det ekstremt svært - for eksempel her i den kenyanske flygtningelejr Dadaab i et område, der i 2011 både var ramt af sult, tørke og borgerkrig - kan der være en tendens til at negligere, hvis udfordringer i organisationen skaber et dårligt arbejdsmiljø for medarbejderne. En særlig slags whataboutism i ngo'er. Det mener i hvert fald forperson for DM Civilsamfund Morten Hofmann Rytter. Foto: Rebecca Blackwell/AP/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Deltag i debatten om whataboutism i ngo'er

Kan det virkelig passe, at når man arbejder for en sag og/eller har en målgruppe, som har det slemt og ofte værre end en selv, skal man som medarbejder finde sig i mere?

Nej vel - eller ja selvfølgelig?

Har du holdninger eller ideer til, hvordan man kommer den særlige ngo-whataboutism til livs, eller synes du måske problemet er et helt andet, så hører vi gerne fra dig.

Skriv til [email protected]

Hvis det her var en regulær anmeldelse, ville der være fem A’er ud af seks fra Morten Hofmann Rytter, forperson for Civilsamfundssektoren i fagforeningen DM til udgivelsen 'Når arbejdsmiljøet slår knuder,' som konsulenthuset Ingerfair netop har udgivet. 

Så er det på plads.

Udgivelsen rummer helt konkrete trin-for-trin guides til workshops, der skal forebygge og håndtere udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø I ngo’er.

”Jeg kan godt lide, det er så konkret. Hvis et af spørgsmålene ikke passer, finder man jo bare på noget andet selv,” siger Morten Hofmann Rytter.

Altinget har bedt ham vurdere, om udgivelsen er et godt redskab til at forbedre arbejdsmiljøet i den sektor, han er forperson for. Den vurdering leverer han om et øjeblik.

Men egentlig mener Morten Hofmann Rytter, at kilden til både det dårlige og dermed også det gode arbejdsmiljø skal findes i noget, som udgivelsen kun beskæftiger sig begrænset med:

”Der findes en form for whataboutism – som går ud på, at man i højere grad må finde sig i alt muligt og give den en ekstra skalle, fordi man arbejder for et større formål, og fordi der altid er nogen, der har det værre end en selv. Det tror jeg er særligt for sektoren og idébårne organisationer. Jeg tænker jo det er helt modsat: Hvis man skal løse så store problemer, skal man have styr på egen baghave,” siger han. 

Jeg har lidt svært ved at se, at man som medarbejder bare valser ind på chefens kontor med det her i hånden, og så kommer der en god dialog

Morten Hofmann Rytter
Forperson for DM, Civilsamfund

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024