Fundats lancerer nyt medie om filantropi og fundraising

Netmediet Filantropi skal beskæftige sig med krydsfeltet mellem dem, der giver penge, og dem, der rejser penge til gode formål.

I kraft af blandt andet Novo Nordisk Fonden, har der været en "eksplosion af uddelingsmidler", der har gjort det relevant at forstå, hvordan fonde arbejder filantropisk, mener chefredaktør Jakob Thomsen.
I kraft af blandt andet Novo Nordisk Fonden, har der været en "eksplosion af uddelingsmidler", der har gjort det relevant at forstå, hvordan fonde arbejder filantropisk, mener chefredaktør Jakob Thomsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Agnes Weber Cortzen

Fundats, der beskæftiger sig journalistisk med den danske fondsverden, lancerer mediet Filantropi.

Det nye medie skal formidle nyheds- og debatstof om filantropiske metoder og virkemidler, herunder organisationers arbejde med at skaffe private midler.

Det oplyser Fundats på sin hjemmeside.

"Vi oplever, at indsamlings- og fundraisingområdet har været i rivende udvikling i mange år. Samtidig er det et område, som er ganske underbelyst i medieverdenen," siger stifter og ansvarshavende redaktør Jakob Thomsen om det nye uafhængige netmedie.

Filantropi skal desuden beskæftige sig med internationale tendenser indenfor området giving – den amerikanske betegnelse for den filantropiske fondssektor.

"Der har jo været tale en eksplosion af uddelingsmidler – også når man ser bort fra Novo Nordisk Fonden. Samtidig har vi set, hvordan en stor del af fondene har raffineret og specialiseret den moderne filantropi," siger Jakob Thomsen.

Filantropi lanceres 12. september, og vil udkomme ugentligt hver torsdag.

{{toplink}}

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024