Folkekirkens grønne initiativtagere vil have gransket benspænd for klimaomstillingen

Folkekirken vil omlægge store landbrugsarealer til natur og udskifte hundredvis af oliefyr, som i dag opvarmer de gamle kirkebygninger.

Men regler og tilskudsordninger risikerer alt for ofte at spænde ben, før de grønne projekter overhovedet sættes i gang.

Det siger Jesper Rønn Kristiansen, forstkandidat og projektleder i initiativet Folkekirkens Grønne Omstilling.

Han mener, at der er behov for et samlet overblik over regler og ordninger, som potentielt stiller folkekirken særligt ringe i klimaomstillingen. 

”Selvom folkekirken ejer store arealer med konventionel landbrugsjord og gerne vil omlægge jorden, har kirken ikke adgang til de samme grundtilskud som en landmand, der etablerer naturarealer," siger Jesper Rønn Kristiansen og tilføjer:

"Folkekirken kan heller ikke få støtte til at udskifte sine omkring 600 olie- og gasfyr."

Udfordringen forstærkes af, at det netop er i de økonomisk pressede sogne med de ældste og mest vedligeholdelsestunge kirkebygninger, at klimapotentialet er størst, uddyber han.

”Der er generelt stor vilje til at omlægge jorden og komme af med oliefyrene. Men i sognene er man også forpligtet til at vedligeholde middelalderkirken og kulturarven, og her er indtægten fra den forpagtede landbrugsjord ofte helt afgørende,” siger Jesper Rønn Kristiansen.

”Et tydeligt paradoks opstår, når udskiftning af oliefyr kun er muligt med indtægter fra den bortforpagtede landbrugsjord."