ISOBRO skærper retorikken i opråb om ny indsamlingslov: "Lovforslaget truer balancen i Indsamlingsnævnet"

Forslaget vil indskrænke indsamlernes repræsentation til en enkelt plads til fordel for myndighederne. Problematisk og uhensigtsmæssigt, lyder kritikken. 

At orkestrere og drive forskellige typer for indsamlinger kræver og giver en specialviden, som er nyttig i indsamlingsnævnet. Den viden er, mener ISOBRO, i fare for at blive udvandet, hvis brancheorganisationens repræsentation i nævnet bliver halveret som forslaget til ny indsamlingslov lægger op til. Arkivfoto fra Røde Kors landsindsamling. 
At orkestrere og drive forskellige typer for indsamlinger kræver og giver en specialviden, som er nyttig i indsamlingsnævnet. Den viden er, mener ISOBRO, i fare for at blive udvandet, hvis brancheorganisationens repræsentation i nævnet bliver halveret som forslaget til ny indsamlingslov lægger op til. Arkivfoto fra Røde Kors landsindsamling. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Der vil fremover stadig kun være en enkelt stol til  Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, ISOBRO, når Indsamlingsnævnet mødes.

I hvert fald hvis forslaget til til lov om ændring af lov om indsamling mv, L87 vedtages som fremsat.

”ISOBRO finder det problematisk og uhensigtsmæssigt,” lød budskabet da ISOBRO i sidste uge forelagde retsudvalget deres syn på kerneproblematikken ved forslaget.

Forslaget vil ændre sammensætning af indsamlingsnævnet, så ISOBRO fremover kun repræsenteres med en person frem frem for to, som det er nu.

Pladsen skal, ifølge forslaget, viges til fordel fra en person udpeget af Erhvervsministeriet for at tilføre IT-kundskaber.

Jeg tænker ikke, det nødvendigvis er en politisk kæphest, at vi kun skal have en plads

Kenneth Kamp Butzbach
Generalsekretær, ISOBRO

ISOBRO betegnede under foretrædet sig selv som ’nævnets navlestreng til virkeligheden’ og påpegede, at den foreslåede ændring ’afkobler virkeligheden.’

”Lovforslaget truer balancen i Indsamlingsnævnet,” lød det – med den begrundelse, at ’Indsamlingsnævnet eksistensberettigelse er at sikre ‘god indsamlingsskik’. Det kræver først og fremmest viden om indsamling.'

"Med det forslag der, ligger kommer myndighederne til at fylde lige så meget i nævnet som repræsentanter fra de øvrige organisationer. Og der sidder stærke, kvalificerede medlemmer, men de eneste, der har viden om og erfaring med at gennemføre indsamlinger er ISOBRO – repræsenteret ved generalsekretæren, som har en bred kontaktflade til medlemmerne, og ved formanden, som har dybere viden fra en specifik organisation,” uddyber generalsekretær for ISOBRO, Kenneth Kamp Butzbach til Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024