Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent

Konservative stemmer imod lov, der skal give mindre affaldsforbrænding: ”Vi er nødt til at reagere på kritikken”

Der er for stor usikkerhed om CO2-reduktioner og de økonomiske konsekvenser, mener Konservative, der ikke vil stemme for regeringens konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding. Partiet så gerne en helt ny plan.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Det bliver ikke med Konservatives stemmer, at affaldsforbrændingen i Danmark skal konkurrenceudsættes.

Det meddelte klimaordfører Mona Juul (K) torsdag, forud for Klimaudvalget i Folketinget skulle afgive betænkning om lovforslaget.

Det er usikkerheden om klimareduktionerne, som er bøffen. Men når man samtidig ser, at der er nogle økonomiske konsekvenser, som man ikke håndterer, så kan vi ikke stemme for.

Mona Juul (K)
Klimaordfører

”Vi kommer til at stemme imod. Vi er ikke trygge ved CO2-reduktionerne kommer, og så er der ikke taget ordentlig hånd om konsekvenserne for de kommuner, hvor affaldsforbrændingsanlæg går konkurs,” siger Mona Juul.

Partiet er ellers med i den politiske aftale fra 2020 om, at CO2-udledningen fra affaldssektoren skal reduceres. En væsentlig del af aftalen er, at der skal være mindre affald, som brændes af i 2030. Det skal ske ved at sortere og genanvende mere affald, og lukke en række af landets 23 forbrændingsanlæg.

I første omgang fik KL opgaven med at lave en ”dødsliste” over anlæg, som skulle lukke, men den blev afvist. Derefter fulgte det af den politiske aftale, at forbrændingsanlæggene skulle konkurrenceudsættes, så de efter 2025 skal konkurrere om at brænde den faldende mængde dansk affald af.

{{toplink}}

Nødt til at reagere på kritik

Forventningen var, at det vil føre til, at nogle anlæg bukker under i konkurrencen og går konkurs. På den måde håber man at få mindre affaldsforbrænding og dermed CO2-udslip.

Det konkrete lovforslag fra regeringen er dog blevet kritiseret af blandt andre Klimarådet og Concito for ikke at kunne garantere de lovede CO2-reduktioner, da anlæggene potentielt stadig kan overleve ved mod betaling at importere affald fra udlandet og brænde det af i stedet.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024