Regionerne vil have dobbelt så mange passagerer i tog og busser, men har ingen idé om, hvad det vil koste

Danske Regioner tilslutter sig 3F og DI Transports ambition om at fordoble antallet af passagerer i den kollektive transport. Eksperter ser forskelligt på realismen, men vurderer, at det kræver store investeringer og en ny organisering.

Cirka ti procent af alle rejser sker med bus og tog i Danmark. Danske Regioner ser gerne, at antallet af rejser fordobles. 
Cirka ti procent af alle rejser sker med bus og tog i Danmark. Danske Regioner ser gerne, at antallet af rejser fordobles. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Da Folketingets Transportudvalg i sidste uge slog dørene op for en stor høring om den kollektive trafik, stod medarrangøren i Danske Regioner klar med en dugfrisk målsætning:

Dobbelt så mange danskere skal rejse med busser og tog.

”Det er godt for miljøet og for den trængselsproblematik, som vi har i vores store byer. Det er også vigtigt, at vi får den kollektive trafik derud, hvor der er lidt længere mellem husene,” siger Anders G. Christensen (V), der er formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling.

Inspirationen for målsætningen er hentet i Skåne, hvor man siden årtusindeskiftet har opnået over en fordobling i antallet af rejser med tog og busser.

Èn af forklaringerne på succesen er ifølge Skånetrafikken selv, at man har besluttet at satse på få, mens stærke hovedåre i den kollektive trafikbetjening.

Samtidig er den svenske stats støttebidrag cirka syvdoblet siden år 2000.

Det må være lavet i spindoktorafdelingerne af de forskellige huse

Mogens Fosgerau
Professor ved Københavns Universitet

Anders G. Christensen anerkender også, at der både skal ske justeringer i driften af den kollektive trafik og afsættes flere midler fra statskassen for at nå målsætningen.

Men han ved ikke, hvor mange skattekroner det vil kræve at nå regionernes nye mål.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024