Turismeekspert: Tre mulige scenarier kan forme Grønlands turisme

Dette skaber behov for øget overnatningskapacitet, eventuelt forbundet med globale udlejningsplatforme som for eksempel Airbnb. Flere og større turprodukter bliver mulige og nødvendige, hvilket igen skaber behov for mere – også udenlandsk – personale både i og udenfor højsæsonen. Behov for investeringer vil være stigende, også fra udenlandske investorer.

I dette scenarie er faste rammebetingelser af stor betydning for at tiltrække globale aktører. Evnen til at tiltrække og fastholde kvalificeret, stabil arbejdskraft vil være centralt for at sikre udenlandske investeringer.

Endelig vil effektiv markedsføring af priskonkurrencedygtige og genkendelige arktiske oplevelser, såsom hvalsafari eller nordlys-spotting, være afgørende for at tiltrække turister på et internationalt marked.

Nicheturisme

Et næste fremtidsscenarie er nicheturismen, der er kendetegnet ved et højt prisniveau for skræddersyede, ofte eksklusive turismeprodukter.

Nicheturisme vil kræve en videreudvikling af nogle af de højt specialiserede oplevelser, der allerede nu tilbydes i Grønland, såsom fjordglamping, krydstogtekspeditioner eller finere gastronomi. Nichescenariet kræver kun et begrænset antal turister, som til gengæld søger mere eksklusive og unikke oplevelser.

Hvert scenarie byder på et væld af muligheder og udfordringer.

Carina Ren
Lektor, AAU Arctic

High-end turismeprodukter kræver ofte en kompleks og koordineret interaktion mellem lokale og eksterne aktører og samarbejdspartnere. Som følge af kundens høje forventninger og krav samt væsentlige etableringsomkostninger kræver denne type turisme et avanceret niveau af viden, innovation og specialisering.

Fordelen ved nicheturismescenarier er, at antallet af turister er begrænset og dermed ikke lægger pres på lokalsamfund og natur på samme måde som masseturisme, mens indtægten fastholdes.

Værdiskabelsen sker dog primært hos de få aktører, der er i stand til at skabe, skræddersy og markedsføre højt specialiserede produkter til en snæver kundekreds. Ofte vil de søge udenom mindre lokale operatører. Nicheturisme risikerer derfor at udvikle sig til luksusturisme, hvor gæsterne får adgang til oplevelser, der ligger langt fra de lokales hverdag og ikke bidrager positivt til dens udvikling.

Lokalturisme

Det sidste fremtidsscenarie er lokalturisme, der som de to andre allerede findes mange steder i Grønland. Dets udvikling er typisk præget af en bottom-up tilgang, hvor enkeltpersoner eller en lille gruppe iværksættere udvikler turismeprodukter såsom vandring, fiskeri, fangst eller sejlads, kaffemik eller kunsthåndværksprodukter.

Fordelen ved lokalturisme er, at barriererne for at starte en virksomhed er lave. Oftest kræves der kun meget midler for at komme i gang og derudover vil produkterne ofte overlappe med iværksætternes eget arbejds- eller fritidsliv. Dette giver ofte turistproduktet en høj oplevet autenticitet for gæsten og bidrager til både meningsfuldt arbejde og kulturbevaring lokalt.

Fordi lokalturismens ressourcer i sagens natur er stedsbaserede, er miljømæssig og social bæredygtighed altafgørende at opretholde. Værdiskabelsen sker lokalt ligesom udviklingen af mange af turismeprodukterne – såsom kunsthåndværk, lokale fødevarer eller kulturtilbud – også kommer lokalbefolkningen til gode og derved kan bidrage med til at øge livskvaliteten.

Operatører kæmper dog ofte med at opbygge en kritisk masse for at sikre et solidt indkomstgrundlag uden for den korte højsæson. På grund af manglende kompetencer vil markedsføring og produktudvikling ofte halte. Manglende certificering, for eksempel på sikkerhedsområdet, kan også være en barriere.

Fremtidens turisme

Fremtidsscenarierne for grønlandsk turismeudvikling viser, at der ikke findes ét scenarie, hvor betydelige økonomiske indtægter genereres uden negative effekter for lokalsamfund og miljø, eller hvor et lille antal 'rigtige' turister vil være i stand til at understøtte en bred økologi af lokale turistvirksomheder.

I alle scenarierne er prioritering, vægtning og kompromis nødvendig. Hvert scenarie byder på et væld af muligheder – og udfordringer – for indtjening, for livskvalitet, for kultur og for miljø.

De tre skitserede scenarierne sameksisterer allerede nu i mindre skala i det grønlandske turismelandskab i form af lufthavns- og havneudvidelser side om side med eksklusive turoplevelser og små lokale iværksættere.

Ved at sætte dem på spidsen og vise deres yderste konsekvenser er hensigten at åbne op for diskussionen om, hvilke økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser scenarierne har for Grønland og for lokale destinationer.

Det næste spørgsmål må derfor være: Hvad ønsker den grønlandske befolkning, og hvordan kommer man derhen?