Tysk grænsekontrol skaber frygt for dominoeffekt

Flere europæiske lande vil begynde at indføre grænsekontrol, når nu Tyskland har gjort det, frygter ekspert i international ret og migration. Det kan være den første dominobrik, der får resten til at vælte.

Tyskland deler grænse med ni andre europæiske lande, heriblandt Danmark. Alle rammes af den nye grænsekontrol.
Tyskland deler grænse med ni andre europæiske lande, heriblandt Danmark. Alle rammes af den nye grænsekontrol.Foto: Patrick Pleul/AP/Ritzau Scanpix
Kirstine Erika Crenzien

Mandag indfører Tyskland grænsekontrol til alle sine ni nabolande.

Det selvom Tyskland selv har været en stærk kritiker af, at Danmark siden 2016 har haft indsat grænsekontrol mod syd.

Ifølge den tyske regering, er faren for islamisk terror nemlig blevet for stor til at lade grænserne være åbne.

Olaf Scholz er presset af målingerne, men sikkert også af folk i hans eget parti

Iben Tybjærg Schacke-Barfoed
Analytiker,Tænketanken Europa

Bagtæppet for beslutningen er et drabeligt knivangreb, som en syrisk asylansøger begik i slutningen af august i den tyske by Solingen. Her mistede tre personer livet, mens otte blev såret.

Kort tid efter gik borgerne i de to tyske delstater Sachsen og Thüringen til valg og belønnede de to indvandrerkritiske partier AfD og BSW med rekordvalg, mens regeringskoalitionens tre partier alle modtog en vælgerlussing.

“Det viser, at den tyske kansler Olaf Scholz er presset af målingerne, men sikkert også af folk i hans eget parti, der kan se, at kristendemokraterne i CDU har gearet op på det her spørgsmål. Og at AfD og BSW vinder stemmer på det,” vurderer Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, der er europapolitisk ekspert og analytiker ved Tænketanken Europa.

Det er med andre ord gået tysk valgkamp i den, fortæller hun.

For til oktober venter endnu et delstatsvalg, denne gang i Brandenburg, hvor regeringen også risikerer at tabe. Og til september næste år skal Scholz’ koalition stå sin endelige prøve, når tyskerne igen går til de nationale stemmeurner.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024