Valg i Holland: Højrepopulismen forsvinder ikke

I januar 2017 mødtes en række europæiske højrefløjspartier til en konference i Rhin-byen Koblenz. Donald Trump var netop blevet indsat som amerikansk præsident, briterne havde besluttet sig for at forlade EU, og overalt på kontinentet buldrede højrepopulismen frem efter flere år med flygtningestrømme og terrorangreb. Med forestående valg i Holland, Tyskland og Frankrig var konferencen et forsøg på at iscenesætte en trans-europæisk massebevægelse under betegnelsen Det patriotiske forår.

”I går et nyt USA, i dag Koblenz og i morgen et nyt Europa,” lød det fra den hollandske højrefløjs godfather, Geert Wilders. 

Medierne købte fortællingen. To måneder senere prydede Wilders forsiden af Time Magazine, der anså det hollandske valg som et forvarsel om EU's fremtid. Wilders’ Frihedsparti lå godt til i meningsmålingerne, og i verdenspressen skrev man om muligheden for, at Wilders ville vinde valget, blive Hollands næste premierminister og dermed tilføre den liberale verdensorden det næste store banesår.  

Da valgdagen oprandt, vandt den siddende premierminister Mark Rutte en komfortabel sejr. I realiteten var Wilders aldrig i nærheden af at vinde magten. Ikke kun fordi han mistede momentum i valgkampens sidste uger, men også fordi han aldrig ville kunne samle et flertal i det fragmenterede hollandske flerpartisystem. Ikke desto mindre gik Wilders frem med fem mandater, mens der også blev mandater til overs til den hollandske højrefløjs nye superstjerne, Thierry Baudet og hans Forum for demokrati, som deltog for første gang.  

Hollænderne går nu til valg den 15.-17. marts, og der er ikke længere snak om noget patriotisk forår. Trump har forladt Det Hvide Hus, og overalt i verden har etablerede politikere konsolideret deres magt i en pandemi, som har fremhævet vigtigheden af ekspertise og kompetent lederskab. Det sikre valg har fået et comeback.  

En del af en større trend?
Der er reelt ingen tvivl om, at Mark Rutte genvinder valget, selvom hans koalitionsregering for nyligt gik af efter en uhørt politisk skandale, hvor tusindvis af børnefamilier fejlagtigt blev anklaget for at svindle med børnepenge. Venstrefløjen udgør intet reelt alternativ, Wilders halser langt efter Rutte, og Baudets parti er kollapset i konspirationsteorier, antisemitisme og intern splittelse.  

Er det forestående valg i Holland dermed et eksempel på en større trend i europæisk politik? Er det et forvarsel om højrepopulismens sammenbrud og det politiske establishments tilbagevenden?  

Trump fik flere stemmer end nogensinde. Det var ikke dalende popularitet, der tabte ham valget. Det var Bidens succes. I Spanien står Vox stadig stærkt, og i Frankrig har meningsmålinger vist, at Marine Le Pen kan få op til 48 % af stemmerne i anden runde mod Macron.

Koen Damhuis
Sociolog og forsker i hollandsk højreradikalisme, Universitetet i Utrecht

Op gennem det 20. århundrede havde Holland etableret en selvforståelse som et gidsland – et tolerant, frisindet og progressivt foregangsland, der legaliserede alt fra cannabis til homoægteskaber og aktiv dødshjælp. Man var næsten immun overfor højrefløjsstrømninger. Men i 1990erne opstod en kulturel konflikt i hollandsk politik, hvor flere politikere begyndte at betone multikulturalismens slagsider og advokere for en strengere tilgang til migration og integration.