Den danske oliejagt har brudt med centrale miljøregler i 34 år: Kan føre til stop for olieproduktionen

Produktion kan stoppes nu

Energijuristen understreger, at man endnu ikke kan ved, om det reelt har haft konsekvenser for naturen.

”Man kan håbe, at der ikke er sket noget overhovedet, og man kan omvendt frygte, at der kan være sket påvirkninger af naturen, som har været uhensigtsmæssige. Det er det, man forsøger at undgå ved at lave miljøundersøgelser af det, man rent faktisk har tænkt sig at stille op,” siger han.

Han mener af samme årsag, at der kan være argumenter for allerede at stoppe produktionen nu i de berørte felter.

”Hvis man mistænker, at der er ved at ske en skade på miljøet, bør man også iagttage en række miljøretlige principper. Alternativet til at sætte produktionen i stå er at lade den køre, indtil den her undersøgelse er færdig, og det er heller ikke uden risiko. Man bevæger sig nu ind i et minefelt af juridiske udfordringer, som man kunne have undgået ved at vise juridisk omhu til at starte med," siger Kenneth Løvenskjold Andreasen.

Ikke et dansk samfund værdigt

I miljøorganisationen Greenpeace er man ikke i tvivl.

Den ”opsigtsvækkende og dybt beklagelige sag” er en oplagt mulighed for at begynde udfasningen af den danske olie- og gasproduktion, lyder det. 

”Vi har en VVM-lov, der har som sit helt centrale formål, at befolkningen og Folketinget kan træffe en oplyst beslutning, når de giver tilladelser til store projekter. Når redegørelserne så ikke bliver lavet korrekt, fjerner man det oplysningsgrundlag, og det er ikke et dansk samfund værdigt,” siger kampagnechef Sune Scheller.

Han opfordrer nu politikerne til at tage affære.

”Så længe det her forbliver en administrativ beslutning, vil man forsøge at bringe det i orden, så det kan fortsætte. Samtidig står vi med et akut behov for at begynde udfasningen af olie- og gasproduktionen i hele verden. Nu åbnes der en mulighed og et juridisk grundlag at få trukket nogle tilladelser tilbage, og det vil være en god start,” siger han.

Styrelse: Beklageligt

I en pressemeddelelse ærgrer Energistyrelsen sig over fejlene.

”Den supplerende rapport bekræfter billedet af fejl i vores historiske VVM-praksis fra den første rapport fra Kammeradvokaten fra 2023. Det er beklageligt, men godt at få belyst, så vi også for disse godkendelser kan få rettet op på de historiske fejl. Siden sommeren 2022 har Energistyrelsen fulgt Kammeradvokatens anbefalinger for at sikre korrekt sagsbehandling og for at rette op på de historiske fejl i sagsbehandlingen,” udtaler direktør Kristoffer Böttzauw.

Det er beklageligt, men godt at få belyst, så vi også for disse godkendelser kan få rettet op på de historiske fejl.

Kristoffer Böttzauw
Direktør, Energistyrelsen

Altinget har også bedt om en reaktion fra klimaminister Lars Aagaard (M), men han har ikke ønsket at give en kommentar.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser i stedet til de svar, som ministeren afgav til Folketinget under et samråd sidste år i forlængelse af den første undersøgelse fra Kammeradvokaten.

Lars Aagaard kaldte dengang sagen for ”stærk kritisabel og utilfredsstillende”, men hæftede sig også ved, at Energistyrelsen ville tilpasse deres praksis og følge anbefalingerne fra Kammeradvokaten.

Af Kammeradvokatens første undersøgelse fremgik det også, at Mærsk flere gange havde udtrykt ønske over for myndighederne om netop at få lavet de mere generelle miljøundersøgelser frem for undersøgelser af de konkrete projekter.

På samrådet sidste år afviste klimaminister Lars Aagaard dog at undersøge Mærsks rolle i forløbet nærmere.

Dyk ned i hele den nye undersøgelse fra Kammeradvokaten her.