Lego Fonden vil have sultne børn til at lege

Leg som humanitær indsats

For Lego Fonden er legens helbredende effekt og læring gennem leg et centralt element i den humanitære indsats.

"Vi vil støtte børnenes mentale helbred og give dem såkaldte socio-emotionelle kompetencer - altså redskaber til at håndtere det, de har været igennem. Det er det, legen kan," forklarer Sidsel Marie Kristensen.

Hvis man skal være lidt kritisk - er det så ikke lidt etnocentrisk at komme med sådan en dansk legekultur som ideal og forsøge at rulle ud over mennesker i en sårbar situation?  

"Det spørgsmål har jeg naturligvis også stillet mig selv. Men på trods af at børnene har helt basale, fysiske behov, der skal opfyldes, så har de også behov for at lege. Det bliver jeg mere og mere overbevist om for hvert besøg. Leg er så grundlæggende en ret for ethvert barn og har dokumenteret betydning for børns udvikling." 

Sammen om en holistisk tilgang

Over de næste tre år giver Lego Fonden derfor 200 millioner kroner til at udvikle bedre undervisning for børnene i Kakuma-lejrens skoler. Blandt andet skal der uddannes flere lærere, og de skal både rekrutteres blandt flygtningene – som Emmanuel Pio - og findes blandt de kenyanske lærere i regionen.

En vigtig pointe er nemlig, at fonds-alliancens indsats er i sync med den kenyanske regerings egne ambitioner, både hvad angår uddannelsesområdet og flygtningeindsatsen i landet.

Sidsel Marie Kristensen omtaler det som en ’holistisk’ tilgang – som understøttes af, at de andre fonde i alliancen samtidig bidrager med deres kompetencer indenfor vandforsyning og støtte til uddannelse af mere sundhedspersonale. Fondene hjælpes også ad med at udvælge, hvilke lokale samarbejdspartnere, der skal implementere opgaverne.

Fondene vil samarbejde lokalt  

Ud over at I selv kommer med pengene, hvad er det så, I kan som fonde, som en de internationale udviklingsorganisationer, der har arbejdet med børn og flygtninge, ikke kan på samme måde?

"Organisationerne kan også rigtig meget, og der er faktisk ingen vej uden om at samarbejde med for eksempel Red Barnet og Unicef. De har jo et helt maskineri bygget op i forvejen. Men generelt forsøger vi i øjeblikket at forankre vores indsatser mere lokalt i de lande, vi er tilstede i," siger Sidsel Marie Kristensen.

Derfor har det høj prioritet for hende selv at komme ud og se de områder, fondens penge går til. 

"For mig at se er det altafgørende, at man kommer ud og ser projekterne for at få en forståelse af, hvor vigtigt samarbejdet er. Vi skal forstå den sammenhæng, vi er i, og være der for at styrke samarbejdet med lokale partnere, som forstår konteksten," siger Sidsel Marie Kristensen.

Og kommer også med et lille svirp til fondene selv.

"Jeg synes, det er en udfordring generelt i fondsverdenen, at man kommer meget med sit eget og lige kører et projekt igennem. Vi arbejder faktisk som regel ikke ret meget sammen. Men her i Kenya vil vi vise, at det nytter med en holistisk tilgang og at kombinere forskellige ekspertiser, så der både er leg, sundhed og vand og ernæring i det." 

Ny strategi med mere fokus på udlandet

For at sikre relevansen bærer Lego Fondens nye strategi – Building from the Core - som blev vedtaget kort før årsskiftet - præg af, hvad samarbejdspartnere ude i verden efterspørger, siger direktøren.

"Vi har et brand, som kan åbne rigtig mange døre, men for mig er det vigtigste at lytte til, hvad behovet er ude i verden," siger Sidsel Marie Kristensen.

Den nye strategi, der da også lægger op til, at fonden prioriterer endnu flere af sine penge til humanitære indsatser.

"Selv under svære omstændigheder og hårde livsvilkår er vi blevet bekræftet i, at leg hjælper børn til at lære nødvendige færdigheder og skaber robusthed og selvværd. Om noget giver det os tro på fremtiden, selv om der fortsat er meget at gøre," siger hun.

Det skærpede fokus betyder også, at Lego Fonden fremover vil koncentrere sig mere om små børn - op til 12 års-alderen - og fortsætte med at være i udvalgte lande men med større programmer. Som for eksempel i Kenya, hvor fondsdirektøren forventer sig meget af det tætte parløb, der er skabt mellem de private aktører og organisationer og så de offentlige myndigheder. 

Hun afviser dog, at der skulle være aktuelle planer om at åbne en decideret filial i Kenya.

"Men vi håber, at vores program her i Kakuma kan være en rollemodel for, hvordan andre kan gøre det fremover. Vi har jo blandt andet nogle nordiske naboer, som måske godt kunne tænke mere i den form for offentligt-privat samarbejde," siger Sidsel Marie Kristensen opfordrende. 

Lønnen er en udfordring

Imens peger læreren Emanuel Pio Longoko fra skolen i Kakuma på en helt konkret og velkendt problemstilling, der kan stå i vejen for undervisningen. Nemlig lønnen. Lærerne i flygtningelejrens skoler får 70 dollars om måneden. Det svarer til cirka 520 kroner om måneden for deres arbejde. 

"Hvis man fik mere i løn, tror jeg, flere ville have lyst til at være lærere. Man har brug for en motivation. Ellers vil man hellere lave business eller gøre noget for sin familie," siger han.

Både læring gennem leg og motivation gennem penge er åbenbart globale sandheder. Men det med lønnen er ikke fondens opgave. Det overlader de til den kenyanske regering.