Vi ignorerer naturens gratis tjenester, og det koster os dyrt

Biodiversitetskrisen er ikke bare problematisk, fordi det er tragisk, når arter uddør – den er også problematisk, fordi det er svært (og ofte umuligt) for os mennesker at overleve på en planet, hvor livet bliver stadigvæk mere fattigt.

Det skyldes dét, vi kalder økosystemtjenester; de goder, vi, som menneskehed, nyder godt af, og som naturen byder ind med – helt gratis.

Disse økosystemtjenester kommer fra robuste økosystemer, hvor vi endnu ikke har decimeret (endda udryddet) bestandene af de vigtige arter, der sikrer deres udførelse.

Der findes mange eksempler på den slags tab af biodiversitet, og der kommer desværre kun flere til, efterhånden som vi ikke gør nok for at bremse biodiversitetskrisen. Det koster os dyrt.

Fra nyere tid er et af de mest voldsomme eksempler på, hvad det kan betyde for os, når arter forsvinder, fra Indien. Her ledte tabet af gribbe til mere end 500.000 dødsfald fra år 2000 – 2005. Gribbene åd ådsler fra landbrugsdyr, der var medicineret med lægemidlet Diclofenac, og det gav dem nyresvigt.

Det må siges at være et selvmål af den helt store slags, når forsøget på at drive landbrug ved at bruge meget gift, gør det sværere at drive landbrug, på grund af for effektiv gift.

Alexander Holm
Biolog

Mere end 90 procent af de omtrent 50 millioner gribbe i Indien døde, og pludselig var landet fyldt med ådsler. Deraf kom sygdom og alskens dårligdomme, og hundredetusindevis af folk døde som konsekvens.

Omkostningerne estimeres til at have oversteget 450.000.000.000 kroner om året fra år 2000 og adskillige år frem. Det er dyrt med så meget død, men en god forretning at lade dyr som gribbe være skraldemænd.

I USA har der også for nylig været en trist tendens. Efterhånden som flere og flere flagermus dør af svampesygdommen ’white nose syndrome’ (der rammer dem, mens de er i hi, og gør deres næse helt hvid af svamp), kommer der flere af de insekter, der æder landbrugets afgrøder.

For at nedkæmpe disse insekter bruger landmændene så flere pesticider, hvilket der har øget børnedødeligheden. Tabet af flagermus har altså ført til flere døde børn.

I vores egen del af verden – Europa – er vi meget bange for den afrikanske svinepest, der kan ramme vores svin. Vi løber en stor risiko, idet vi vælger en landbrugsmodel, hvor vi presser et højt antal dyr sammen på industrielle anlæg.

Med mange dyr på meget lidt plads har vi skabt optimale betingelser for viral og bakteriel proliferation. Derfor vælger vi i Danmark at udrydde hjemmehørende arter såsom vildsvinet.