I to årtier har Kristian Vendelbo arbejdet med at udvikle et borgernært sundhedsvæsen. Nu frygter han, at regeringen begår "en kæmpe fejl"

Allerede da Kristian Vendelbo i forbindelse med strukturreformen for snart 20 år siden var med til at lægge grundstenene for den mere specialiserede sygehusstruktur trængte spørgsmålet sig på om sundhedsvæsnets geografiske nærhed.

”Det var helt klart, at der skulle ske en betydelig reduktion i kapaciteten på især de medicinske sengepladser. Folk skal jo ikke ligge der, de skal behandles i en fart og ud igen. I stedet skal de ud i noget nært, som man så forestillede sig, at kommunerne skulle opbygge,” siger Kristian Vendelbo.

Dengang var Kristian Vendelbo Danske Regioners første direktør. I den rolle var han med til at bane vejen for de meget store milliardinvesteringer i nye supersygehuse.

Planen manglede fra starten

Efter små to år i regionerne skiftede han i 2008 til departementschef i det daværende Velfærdsministerie, som kort tid efter blev til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Her var Kristian Vendelbo blandt andet med, da den tidligere formand for Hovedstadens Sygehusfælleskab (H:S), Erik Juhl, i december 2008 skulle præsentere anbefalingerne fra et udvalg med hans navn til en ny sygehusstruktur med halvt så mange sygehuse.

I en samtale forud for pressemødet sagde Erik Juhl, at der var én ting, han ærgrede sig over ved det, han skulle til at præsentere.

”Det irriterede ham, at man ikke havde en plan kørende for det nære sundhedsvæsen, sådan at man først kunne præsentere de nye sygehuse, og så bagefter kunne trykke på en knap, og så kom det nære sundhedsvæsen frem, for på den måde at vise, at man ikke efterlod store områder i landet uden sundhedsvæsen,” siger Kristian Vendelbo.

Et lille år senere kom VK-regeringen med en såkaldt Sundhedspakke med otte punkter til forbedring af sundhedsvæsnet.

Det er sådan set også rigtig nok tænkt, at det er nødt til at være regionen, der sidder for bordenden.

Kristian Vendelbo
Administrerende direktør for KL

Ansat til opgaven

Udover nye kræftpakker og et udvidet frit sygehusvalg, så var et enkelt af punkterne i Sundhedspakken dedikeret til at styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner.

Herunder skulle der skubbes på kommunernes forebyggelse af genindlæggelser ved at skrue op for den kommunale medfinansiering af regionerne.

Men meget mere konkret skete der ikke.

Så da Kristian Vendelbo i 2011 blev trukket ind som ny administrerende direktør for KL, var det også med en særlig strategisk ambition om at få udbygget kommunernes rolle på sundhedsområdet.

”Det indgik jo i dialogen, da jeg blev ansat, at nu skulle vi have det her sundhedsområde til at blive prioriteret i kommunerne, for vi kunne ikke sidde og vente på, at Sundhedsstyrelsen fik lavet en plan,” siger Kristian Vendelbo.

Siden er der indgået flere økonomiaftale med forskellige trecifrede millionbeløb målrettet de kommunale sundhedsindsatser.

KL er kommet med en længere række udspil på området. Og undervejs har man forsøgt at få knæsat begrebet om ’det nære sundhedsvæsen’ som et synonym for alt det, der ligger naturligt hos kommunerne.

Klokken er langt over 12

En fusion mellem KL og Danske Regioner var på tegnebrættet med Kristian Vendelbo som hovedarkitekt, men idéen blev afsporet i 11. time ved KL’s generalforsamling.

Skiftende regeringer har lavet forskellige justeringer og tilpasninger. Og i det tidlige forår 2019 nåede den daværende VLAK-regeringen næsten i hus med en større reform, som blandt andet indebar nedlæggelsen af regionerne.

Et folketingsvalg kom på tværs og den efterfølgende S-regering nøjes med det, der af en sundhedsordfører blev kaldt for ”en lille prut” med etableringen af de 21 såkaldte sundhedsklynger.

”Nu er der så et regeringsudspil, hvor man tager fat og forholder sig til den demografiske udfordring, vi meget længe har kunnet se med langt flere kronikere og ældre. Men vi er sent på den, klokken er ikke bare fem minutter i tolv, den er langt over tolv,” siger Kristian Vendelbo.

Selv om Danske Regioner og KL i fællesskab har forsøgt at presse skiftende regeringer for en reform, så har ressortkampene mellem regioner og kommuner fyldt meget de seneste par år.

Lokalpolitikere skal sikre nærheden

Og når KL’s direktør er glad for store dele af regeringens udspil, så skal det også ses i lyset af, at alternative modeller fra ikke mindst regeringens Sundhedsstrukturkommission lagde op til en næsten total afkommunalisering af sundhedsområdet.

Det ville være et dødsstød til KL’s bestræbelser for det modsatte gennem så mange år.

Nu står slaget for KL om at sikre kommunerne større demokratisk indflydelse i sundhedsrådene. Det er afgørende, hvis de skal blive en succes, lyder argumentet.

Ifølge Kristian Vendelbo er det svært at forestille sig, at politikerne i regionsrådet vil have tilstrækkeligt øje for de lokale hensyn og betydningen af geografisk nærhed, når forskellige indsatser skal prioriteres.

I stedet vil man kunne træffe beslutningerne på møder i regionsrådet, som så stemmes igennem i de enkelte sundhedsråd.

”I de råd er det lokalpolitikerne, som skal repræsentere de lokale hensyn. Og når man ser tingene fra et regionssynspunkt, så tænker man hurtigt, at det handler om mest mulig sundhed for pengene, og det trækker bare mod en centralisering af indsatserne,” siger Kristian Vendelbo.

Østdanmark viser problemet

Han peger som eksempel på den nye Region Østdanmark, hvor 41 regionspolitikere skal udfylde 52 pladser i landsdelens seks forskellige sundhedsråd.

Det indebærer, at flere politikere vil skulle sidde i flere sundhedsråd. Og at nogle geografiske områder vil være meget svagt repræsenterede eller overhovedet ikke.

Et af de sjællandske sundhedsråd strækker sig eksempelvis fra Roskilde til Guldborgsund og Lolland Kommune.

”Det ligner ikke den demokratiske opskrift på at få skabt noget nært. Det kan være fint nok at rejse til hovedstaden, hvis man skal have en hjerteoperation. Men skal du jævnligt til tjek, fordi du er ældre og har en eller to kroniske sygdomme, så bliver det bare svært, hvis det foregår 70 kilometer væk”, siger Kristian Vendelbo.

At det er regionsrådet, som reelt vil sidde med beslutningsmagten, forstærkes ifølge ham kun af, at regeringen samtidig har foreslået at udstyre politikerne i sundhedsrådene med en såkaldt standningsret.

"Absurd" demokratisk spil

Standsningsretten gør det muligt at sende enhver sag videre til godkendelse i regionsrådet. Og det er ifølge Kristian Vendelbo med til at gøre konstruktionen decideret ”absurd”.

Det er ren spilteori. Og der burde regeringen granske de forventelige udfald noget nærmere.

Kristian Vendelbo
Administrerende direktør for KL

”Det er ren spilteori. Og der burde regeringen granske de forventelige udfald noget nærmere, hvis de mener, at sundhedsrådene skal være reelt demokratiske organer,” siger Kristian Vendelbo.

Hvis de kommunale politikere ender med at være sat uden for egentlig indflydelse, vil deres tilgang ifølge ham kunne ende med at blive mere ”aktivistisk”.

”Så kan det bedre betale sig for dem at prøve at få historier i medierne og søge indflydelse den vej,” siger Kristian Vendelbo.

Hvis man ønsker at opbygge et nært sundhedsvæsen – forstået som geografisk nært inden for den enkelte region og på tværs af landet – så skal der ifølge Kristian Vendelbo og KL derfor ændres i den politiske sammensætning af sundhedsrådene.

Stemmelighed vil løse problemet

Måske ikke helt overraskede foreslår kommunernes interesseorganisation, at der sikres større indflydelse til de kommunale stemmer. Mere konkret ved at give dem lige så mange stemmer som de regionale politikere.

”Man skal jo på en eller anden måde have skabt en spillebane, hvor demokratiet kan udspille sig. Og det kan man gøre ved at give kommunalpolitikere og regionspolitikere lige repræsentation,” siger Kristian Vendelbo.

I særlige afgrænsede sager omkring det rent regionale sundhedsvæsen kan formanden i de enkelte sundhedsråd udstyres med den afgørende stemme, hvis det bliver nødvendigt.

Kristian Vendelbo ser ikke nødvendigvis et kommunalt flertal som en optimal løsning, fordi det vil give samme demokratiske skævhed som regeringens udspil bare med kommunalt fortegn.

Men regeringen vil lægge et stort ansvar ud til sundhedsrådene, så de skal jo også kunne fungere effektivt og være i stand til at træffe beslutninger.

Det kan vel blive svært, hvis kommuner og regioner har lige mange stemmer?

”Demokrati handler jo også om, at man skal have overbevist nogle for at blive enige. Og det er lidt absurd at sige, at man simpelthen ikke tror, at demokratiet virker, og man derfor sørger for at uddele flertallet op forhånd. Det er det, vi opponerer imod,” siger Kristian Vendelbo.