Mens Dan Jørgensen forlader dansk politik, lurer et opgør med hans store grønne svendestykke

Fem år er lang tid i dansk klimapolitik. Meget er i hvert fald sket, siden den junidag i 2019, hvor afgående klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) stod og viftede med en Harry Potter-tryllestav i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Tryllestaven var en gave til Dan Jørgensen, Lilleholts socialdemokratiske arvtager som øverste chef i ministeriet, og symbolikken var svær at misforstå:

Der ville blive brug for mere end almindeligt held og politisk forstand til at løse opgaven med at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030, som Jørgensens parti netop havde baseret sit nye regeringsgrundlag på.

Men nu, hvor Dan Jørgensen forlader dansk politik for at blive EU-kommissær, ser målet pludselig helt realistisk ud. I hvert fald, hvis man skal tro de nuværende tal.

Meget er gået godt, set med regeringens øjne. Men en række af de sværeste nødder skal stadig knækkes. Derfor er Dan Jørgensens exit fra Christiansborg også veltimet.

Klima ind i centrum

Det er en præstation, der formentlig ville have overrasket Lars Christian Lilleholt i 2019. Men det er også en succes, som er svær for alvor at fejre for regeringen.

Både kritikere og politiske støtter er enige om, at Dan Jørgensen efterlader sig en betydelig grøn arv med flere politiske sejre. Blandt de absolut største ligger klimalovens vedtagelse, og den betydning aftalen fik.

Med et kun ni sider langt dokument i hånden og en klar socialdemokratisk fortælling om klimahandling, grøn vækst og faglærte jobs i lange baner, fik han som klimaminister skubbet det grønne ind i kernen af dansk klimapolitik.