Hvor mange stillinger nedlægges, og hvornår sker det? Forstå besparelserne på Slotsholmen

Først var det kommuner og regioner, der blev bedt om at spare på administrationen.

Siden har regeringen haft stadig sværere ved at forklare og forsvare, at der ifølge en opgørelse fra Finansministeriet er kommet over 16.000 flere administrative medarbejdere og ledere i staten fra 2017 til 2023.

Derfor har finansminister Nicolai Wammen (S) flere gange gjort klart, at heller ikke staten kan undslippe de administrative besparelser.

Redaktør for Altinget Embedsværk Sine Riis Lund forklarer, hvad det betyder:

Regeringen har sagt, at den vil tage sin "egen medicin". Hvad er det konkret, den foreslår?

"Regeringen foreslår at nedlægge 1.000 statslige årsværk inden for administration, og det foregår konkret ved, at man skærer omkring en halv milliard kroner fra ministeriernes budgetter i 2025.

Samtidig har ministerierne så til sammen udpeget knap 190 områder, hvor de mener, at der er opgaver, der kan nedjusteres eller helt skæres væk. Pointen med det er, at de øvrige ansatte ikke skal lave det samme arbejde med færre mennesker, da der har været udfordringer med arbejdspres mange steder."

Flere ministerier oplever imidlertid, at de skal opsige flere årsværk, end finanslovsudspillet lægger op til. Hvordan hænger det sammen? 

"Det er, fordi nedlæggelsen af de 1.000 årsværk er et enkeltstående politisk tiltag.

I forvejen havde regeringen indført et krav om, at ministerierne fra 2024 samlet skal spare 400 millioner kroner årligt på statslig administration, og mange statslige arbejdspladser er også omfattet af et omprioriteringsbidrag, der gør, at de hvert år skal spare to procent.

Men derudover er situationen også bare helt forskellig for de enkelte ministerier. Nogle har bevillinger til midlertidige projekter, der udløber med 2024. Andre får ekstra bevillinger til nye konkrete opgaver. Det er Forsvarsministeriet jo et godt eksempel på, der på den ene side skal nedlægge stillinger, men samtidig får penge til nye opgaver. Det overblik har ledelsen i de forskellige ministerier først, når der tages hul på regeringens finanslov.

Det betyder, at der vil være ministerier, hvor de skal nedlægge flere stillinger, mens man andre steder måske kan undgå fyringer, fordi der kommer andre og nye opgaver til. Det kræver dog selvfølgelig, at de berørte ansatte har kompetencer, der matcher de opgaver.

Alt det her betyder så også, at det er svært at gennemskue, om der overhovedet er 1.000 færre årsværk ansat i staten næste år. Og om der er flere eller færre. Det er lidt et kludetæppe af politiske beslutninger, der afgør det."