Grøn trepartsminister: Landmændene kan blive heltene i vores alle sammens historie

Jeppe Bruus (S) skal som minister for den grønne trepart stå i spidsen for en grundlæggende forandring af det danske landskab. Han vil gøre det til et stort folkeligt projekt, får måske snart flere private sponsorer med og ser den grønne trepart og sit ministerium som svaret på politiske aftaler, der ikke løftede opgaven.

Trepartsminister Jeppe Bruus (S) er på vej med et nyt Danmarkskort, så danskerne kan se, hvor Danmark for alvor kommer til at forandre sig i de kommende år, når 250.000 hektar skov skal plantes og landbrugsmarker vige for vandmiljø, biodiversitet og vild natur. Her ses han ved ministeroverdragelsen i Fødevareministeriet for godt to uger siden, hvor et Danmarkskort var blandt gaverne.
Trepartsminister Jeppe Bruus (S) er på vej med et nyt Danmarkskort, så danskerne kan se, hvor Danmark for alvor kommer til at forandre sig i de kommende år, når 250.000 hektar skov skal plantes og landbrugsmarker vige for vandmiljø, biodiversitet og vild natur. Her ses han ved ministeroverdragelsen i Fødevareministeriet for godt to uger siden, hvor et Danmarkskort var blandt gaverne.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Dorte Ipsen Boddum

Da Jeppe Bruus to ældste børn blev født på Hvidovre Hospital, blev der for dem hver sat et lille nyt blad på et stort ”Livets Træ”, som i flere år har hængt på væggen på landets største fødeafdeling.

Hvert blad markerer, at et nyt barn er kommet til verden på afdelingen.

Det er en smuk tradition, synes den nye grønne trepartsminister, men han vil gerne tilføje en ting nu. Ikke bare på Hvidovre men på alle landets fødeafdelinger.

 

Det gik for alvor op for mig, hvor stort det her er, da vi sad og forhandlede

Jeppe Bruus (S)
Minister for grøn trepart

Ved siden af træet kunne der måske stå en lille kurv med et træ i miniature, som forældrene kunne tage med hjem som en invitation til, at de sammen med barnet på en årligt tilbagevendende dag kunne tage ud og få lov til at plante et af de tusindvis af træer, som de i kommende år skal i jorden, når Danmark skal have 250.000 hektar mere skov.

”Alle børn skal da ud at plante nogle af de træer. Alle nyfødte, eller i hvert fald deres forældre, skal være med, og jeg vil også rigtig gerne, hvis alle 1. klasserne kom ud at plante træer. Det er så vild en opgave det her, og jeg vil gerne gøre det til et folkeligt projekt, for det handler om os alle sammen,” siger Jeppe Bruus.

Ordet ”historisk” blev brugt mange gange, da regeringen sammen med Fødevarer og Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Dansk Metal, NNF og KL kort før sommerferien nåede i mål med en grøn trepartsaftale.

{{toplink}}
Læs også

Og aftalen lægger vitterligt også op til at gennemføre historiske forandringer i Danmark.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024