Grønlandsk folketingsmedlem nægtede at holde sin tale på dansk. Her er den

Disse love, tilpasset til andre mennesker og andres levevis, blev også indført i Grønland.
Og det gik derfor også udover den oprindelige befolkning.

Juridisk faderløse, børn og kvinder, der blev tvunget til at få spiral uden viden med den konsekvens, at de blev sterile.
Værdifulde genstande, som blev fjernet fra vores land uden, at vi blev spurgt, og grønlandske mennesker, der blev udsat for eksperimenter. 

Vi kan ikke ændre fortiden. Men vi kan lære af den.

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Folketingsmedlem

Disse og mange andre ting begyndte at dukke frem.

Jeg vil kort nævne nogle af disse hændelser, som berører mødre i vores land.
Alfred Dam, der var socialchef i Grønland i slutningen af 1960'erne, har nu, efter at være blevet 95 år, følt sig nødsaget til at fremlægge de ting, han var vidne til, fordi det har tynget hans hjerte.

Der blev fortalt om grønlandske kvinder, som blev ført bag lyset. De troede, at de fulgte traditionerne i deres samfund ved at give deres børn bort, og at de fortsat ville have en rolle i barnets liv. Uden at vide, hvad papirerne indeholdt, blev de bedt om at skrive under. Ved at skrive under mistede de uden at vide det deres juridiske forældreret.

Når mødrene indså, at de aldrig ville se deres barn igen, forsøgte de grædende at få deres barn tilbage, men da de ikke var juridisk beskyttet, kunne de ikke få hjælp.

Hvis vi virkelig skal have retssikkerhed, skal lovene gælde ligeligt for alle. Uanset hvem man er, skal man have ret til at forstå loves indhold og til at få at vide, hvad man skriver under på. Og vigtigst af alt skal man behandles korrekt. Ligesom man, hvis der er sket en fejl, skal have mulighed for at få en ny vurdering.

Men mødrene havde ingen juridisk beskyttelse.
Børn uden en juridisk far havde ingen juridisk beskyttelse.
De, der blev eksperimenteret på, havde ingen juridisk beskyttelse.
De, der blev tvangssteriliseret, havde ingen juridisk beskyttelse.

Men.

Dem, der adopterede grønlandske børn, var juridisk beskyttet.
De, der uden ansvar fik børn, var juridisk beskyttet.
De, der eksperimenterede på børn, var juridisk beskyttet.
De, der gjorde kvinderne sterile, var juridisk beskyttet.

Hvad var forskellen?

Dem, der ikke var garanteret deres retssikkerhed, var grønlændere, inuit.
De, der var garanteret deres retssikkerhed, var danskere.

Men nu rejser grønlændere sig og siger fra.
De, der er blevet fejlagtigt bortadopteret, de juridiske faderløse, de, der er blevet gjort ufrivilligt sterile, står nu modigt op, bevæbnet med juridiske redskaber, og udfordrer staten Danmark. 

Til jer grønlændere, der modigt er stået frem.
I giver os alle sammen styrke.
I har bevist, at det ikke længere er nok at tie.
Og I skal ikke være i tvivl om, at jeg støtter jer fuldt ud.

Vi kan ikke ændre fortiden. Men vi kan lære af den.
Og dermed kan vi sikre, at fejl som disse ikke gentages.

Vi skal ændre systemet og tilpasse lovgivningen baseret på vores egne regler og normer.

Af samme årsag har vi fra Folketinget blandt andet sikret, at foranstaltningsloven og retsplejeloven begynder at blive opdateret. Ligesom vi har afsat 50 millioner kroner til domstolene.
Jeg vil gerne takke alle dem, folketingsmedlemmer som ministre, der har været med til at støtte dette initiativ. 

Ser I, vi er forskellige, og det er i orden. Men forskelsbehandling i loven, som fratager grønlændere deres retssikkerhed, er uacceptabelt.

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU)
Folketingsmedlem

Men der er stadig meget arbejde at gøre.

Advokatrådet har i år undersøgt, hvordan retssikkerheden er i Grønland
Og deres konklusion er, at beskyttelsen og retssikkerheden af befolkningen stadig er utilstrækkelig.

Retssager tager for lang tid.

Det kan ikke være rigtigt, at en mand, lad os kalde ham Angutimmarik, skal vente fem år på en retssag, for selvom han bliver frikendt, har den lange ventetid haft ødelæggende konsekvenser for hans liv.

Det er vigtigt, at vi sikrer reel retssikkerhed.

Der bliver stadig delt historier med mig, at de hjemme i Grønland ikke bliver ordentligt informeret, når de møder i retten, og ikke får ordentlig sagsbehandling, der er med til at sikre deres retssikkerhed.

Det er heller ikke underligt, det sker, når vores politi, dommere, advokater og anstaltsbetjente stadig har uacceptable arbejdsforhold.

Advokatrådet anbefaler derfor, at hvis vi skal sikre retssikkerhed for Grønland og befolkningen dér, skal der mindst afsættes yderligere 34 millioner kroner årligt fra staten.

Ser I, vi er forskellige, og det er i orden.
Men forskelsbehandling i loven, som fratager grønlændere deres retssikkerhed, er uacceptabelt.

Forskelle i sig selv er ikke dårlige.
Nogle mennesker har brug for briller, andre har ikke.
Det betyder ikke, at vi alle skal have briller.

Nogle folketingsmedlemmer repræsenterer grønlændere, andre repræsenterer danskere.
Vi er forskellige, og det er også i orden. 

Men jeg er her for at repræsentere mit folk.
For at sikre, at mit folk, der ikke har fået juridisk beskyttelse, rent faktisk kan få retssikkerhed.

Det gælder både grønlændere i Danmark, såvel som grønlændere i Grønland.
Det gælder os alle sammen.

Og hvis jeg til sidst gerne må sige noget til mit folk direkte, er det vigtigt at forstå, at selvom jeg står her og repræsenterer jer i Folketinget, er det jer, der har indflydelsen.
Det er jeres indflydelse, der også sikrer, at vi får ændret lovgivningen herinde i salen.
Jeres evne til at sige fra for uretfærdigheder.

Tak, fordi du gør brug af din indflydelse
Tak, fordi du er ukuelig
Tak, for at lytte.

Talen er oversat af partiet Siumut i Folketinget.