Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent

Klimarådet og Concito efter regeringens nye prognose: Danmark halter stadig efter klimamål

Den nye klimafremskrivning fra regeringens embedsmænd vurderer, at Danmark stort set er i mål for reduktion af CO2-udledningen i 2025. Ifølge både Klimarådet og grøn tænketank er den vurdering dog for optimistisk. De efterlyser flere klimareduktioner.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og klimaminister Lars Aagaard (M) til Grøn Marienborgmøde 19. april.
Statsminister Mette Frederiksen (S) og klimaminister Lars Aagaard (M) til Grøn Marienborgmøde 19. april.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Læser man den spritnye Klimafremskrivning fra regeringens embedsmænd, kan man godt få det indtryk, at vi er snublende tæt på at nå klimamålet i 2025.

Men det giver et for optimistisk billede, lyder kritikken fra Klimarådet og klimatænketanken Concito.

Klimafremskrivningen prøver at illustrere, at vi er tæt på den nedre del af 2025-målet. Det mener vi ikke er retvisende. Vi er længere fra målet end det billede, der gives.

Christian Ibsen
Direktør, Concito

Ifølge Klimafremskrivningen har Danmark reduceret udledningerne med 49,8 procent om to år – og er dermed tæt på at indfri 2025-målet om at reducere drivhusgasudledningen med 50-54 procent i forhold til 1990.

”Klimafremskrivningen prøver at illustrere, at vi er tæt på den nedre del af 2025-målet. Det mener vi ikke er retvisende. Vi er længere fra målet end det billede, der gives,” siger Christian Ibsen, direktør i Concito.

Samme toner lyder fra regeringens egen klimavagthund.

Regeringens klimafremskrivning

Hvert år udgiver Energistyrelsen en klimastatus og -fremskrivning over, hvor langt Danmark er fra at nå sine klimamål.

Danmark har sat som politisk mål at reducere drivhusgasudledningen i 2025 med mellem 50 til 54 procent i forhold til 1990. I 2030 skal reduktionen være på 70 procent.

Samtidig giver rapporten en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2021.

Klimastatus og -fremskrivning skal offentliggøres hvert år i april. Det fremgår af Lov om klima af 18. juni 2020.

Indtil nu er har Energistyrelsen været pennefører af den årlige Klimastatus- og fremskrivning, men fra næste år overføres opgaven til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

 

”Helt overordnet er der nogle usikkerheder, som vi også tidligere har påpeget, der kan pege i retning af et større reduktionsbehov end det, fremskrivningen viser. Det drejer sig for eksempel om effekterne af affaldsaftalen og CCS og udtagningen af lavbundsjorder,” skriver Klimarådets formand, Peter Møllgaard, i et skriftligt svar til Altinget.

Stor usikkerhed om reduktioner

Regeringen tæller blandt andet fuld effekt af lagring af CO2 med allerede fra 2025, selvom et nøgleudbud er blevet udskudt og derfor først forventes at give de fulde reduktioner fra 2026.

”Det endelige resultat af CCUS-udbuddet, der forventes kendt til maj, kan derfor øge 2025-nettoudledningerne med 0,4 millioner ton CO2, hvormed 2025-reduktionsmankoen så ville øges til 0,6-3,7 millioner ton CO2e,” skriver Energistyrelsen i klimafremskrivningen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024