Kommunale klimamål er økonomernes hovedpine, men får ros af klimaforsker: ”Vi arbejder i en kompleks, mudret, ineffektiv virkelighed”

Klokken er kun 11, og det er allerede så varmt på Klimafolkemødet i Middelfart, at de ledige pladser på bænkene foran grøn scene brænder baglårene, når man sætter sig.

Oppe på scenen sidder Julie Leth, der er chef for KL’s klimaprogram, Klimaalliancen, og Mads Ejsing, der er postdoc i statskundskab ved Københavns Universitet, klar til at tale om forbrug, adfærd og retfærdighed i den lokale grønne omstilling.

Det, vi har brug for nu, er at starte en samtale om næste skridt i klimapolitikken.

Mads Ejsing
Postdoc, Københavns Universitet

Også lokaldemokratiet er med. Vedushan Ratnasingam, der er projektleder i Københavns Kommunes klimasekretariat, og Charlotte Ancker, som er cheføkonoma i køkkenet på Sygehus Lillebælt, er med på scenen.

Ancker og Ratnasingam er eksempler på, hvordan den grønne omstilling ser ud, når man bevæger sig uden for Slotsholmen.

For godt nok taler politikerne på Christiansborg om, at 2030-målet stort set er nået, og at Danmark er rigtig godt med i klimakampen. Men det, Mads Ejsing, der er postdoc i statskundskab på Københavns Universitet, kalder ”den kulturelle omstilling,” er stadig i sin tidlige fase.

Næste, svære skridt

Ude på sygehusene i Region Syddanmark er man for eksempel først lige begyndt at lære, hvordan man laver sund mad baseret på planteprotein, og hvad patienter og pårørende egentlig synes om det. Og det er de kun, fordi de har besluttet sig for at gøre noget ved CO2-udledningerne fra køkkenerne.

Sidste år gav politikerne i Syddanmarks regionsråd en halv million i støtte til at komme i gang med de bæredygtige madplaner.