Thomas Larsen: Mette Frederiksen er ved at vende tilbage til sin gamle masterplan

Det er ikke et egentligt tiårsjubilæum, som S-formand og statsminister Mette Frederiksen kan fejre på Socialdemokratiets kongres i Aalborg denne weekend.

Men medregner man den ekstraordinære kongres fra juni 2015, hvor hun blev valgt til S-leder, er det 10. gang i streg, at hun taler til sine kampfæller på en stort anlagt S-kongres.

Netop forbindelsen til hendes start er værd at bide mærke i. For hun har i dag et skarpt fokus på den masterplan, som fra 2015 blev afgørende for at vinde S-vælgere tilbage, fjerne fundamentet under Dansk Folkeparti, sætte de borgerlige partier skakmat i udlændingepolitikken og bane vej for hendes entré i Statsministeriet i 2019.

Hun har som bekendt åbnet den nye politiske sæson med en opsigtsvækkende melding om, at pensionsalderen ikke skal blive ved med at stige i samme takt. Og hun har kædet sit budskab direkte sammen med sin tidligere kamp for at få indført Arne-pensionen til gavn for nedslidte danskere, der skulle have bedre muligheder for at trække sig tilbage efter et langt og krævende arbejdsliv.

Hvordan hun præcis forestiller sig, at pensionsalderen skal se ud fremover, har vi endnu til gode at se. Men signalet fra statsministeren var tydeligt og rettet til de mange S-vælgere, som har vendt ryggen til SVM-regeringen og er søgt mod SF i stort tal.

Parallelt med Mette Frederiksens meldinger, skal man lægge til, hvordan andre socialdemokrater trækker holdningerne op på vigtige politiske områder:

Rasmus Stoklund lancerede for nylig bogen 'Ingen over Domstolen' med undertitlen 'Hvordan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget magten fra de europæiske demokratier og sat sin legitimitet over styr'.

Bogen er blevet mødt af hård kritik. Men Stoklund har stået fast på sit angreb på en domstol, som efter hans mening følger en aktivistisk kurs og blandt andet tager alt for store hensyn til dybt kriminelle udlændinge, som ikke kan smides ud af Danmark.

I dag ønsker Mette Frederiksen at vise, at hun ikke har glemt sin kernefortælling.

Thomas Larsen
Politisk kommentator

Læser man pressematerialet til bogen, slås det overordnede budskab effektivt fast: "Nogle mener, at debatten om udlændinge i Danmark er forbi. Rasmus Stoklund viser, at den er mere nødvendig end nogensinde".

Og tag ikke fejl: Mette Frederiksen deler på lange strækninger de samme frustrationer, og hun mener, at det skal være tilladt at se kritisk på menneskerettighedsdomstolen og den måde, som domstolen fortolker de internationale konventioner på.

I en anden ny bog er det socialdemokratiske folketingsmedlem Jens Joel en af bidragsyderne. Titlen lyder 'Om mangel på arbejdskraft', og bogen rummer med hans egne ord "et opgør med erhvervslivet og arbejdsgiverne, der altid skriger på mere arbejdskraft, og deres konstante krav om nedskæringer i ydelser, pensioner, skatter eller velfærd for at sikre mere arbejdskraft".

Endelig har journalisten og kommentatoren Lars Olsen sammen med det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg udgivet bogen 'Det de kalder udkant kalder vi hjem' med undertitlen 'Yderområder, købstæder og det aparte København'.

Bogen handler om de forskelle, der er vokset mellem land og by, og de to forfattere blotlægger, hvordan mulighederne for at bo uden for de store byer er blevet sværere og har resulteret i markant forskelsbehandling, når det handler om at få adgang til sundhedsydelser og velfærd, få et realkreditlån eller at kunne tage offentlig transport.

I en anmeldelse i Altinget kaldte Bertel Haarder bogen for "meget socialdemokratisk", men han appellerede også til at tage den "meget alvorligt". Og rent politisk noterede han, at bogen passer ind i "socialdemokraternes forsøg på at erobre yderområderne".

Skruer vi tiden lidt tilbage, vil mange sikkert også huske, hvordan Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, i foråret fik startet en hård debat, da han sagde, at det ikke er nok at have uddannelse, job og betale skat for at være integreret, hvis man holder fast i værdier i direkte konflikt med det omgivende samfund.

Også på ministerplan er signalerne tydelige: Følg blot justitsminister Peter Hummelgaard (S), når han slår ned på bandekriminalitet og taler om hårdere straffe for dem, der underminerer retsordenen.