Pernille Rosenkrantz-Theil afløses af Sophie Hæstorp som socialminister. Se SVM-regeringens nye ministre

Københavns nu tidligere overborgmester bliver dermed ny ansvarlig for blandt andet at lande den lovede og længe ventede model for grundfinansiering til frivillige sociale organisationer. Det er en af konsekvenserne af den varslede regeringsrokade. Altinget giver dig her et overblik over, hvilke ministre der er inde, og hvem der er ude.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Martin Mauricio

Pernille Rosenkrantz-Theil skal ikke længere være social- og boligminister.

Hun afløses af Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S)

De to prominente S-profiler bytter simpelthen plads, eller intentionen i hvert fald klar, eftersom den nu tidligere socialminister klart har tilkendegivet på Facebook og x, at hun stiller op som kandidat til overborgmesterposten.

De øvrige nye (og ændrede) ministerposter besættes således som følge af rokaden:

Den nye minister for samfundssikkerhed og beredskab bliver Torsten Schack Pedersen (V). Han har siden 2023 fungeret som politisk ordfører for Venstre. Dette er hans første ministerpost.

Jeppe Bruus (S) forlader Skatteministeriet og bliver minister for den grønne trepart. Rasmus Stoklund (S) bliver ny skatteminister.

Marie Bjerre skal være ny europaminister. Hun har indtil nu siddet som digital- og ligestillingsminister. Posten som ligestillingsminister overtager Magnus Heunicke (S). Han får nu titlen som miljøminister og minister for ligestilling.

Som varslet på onsdagens pressemøde samler regeringen hele det digitale områder under én minister. Det bliver Lars Løkke Rasmussens særlige rådgiver, Caroline Stage Olsen, der bliver ny digitaliseringsminister. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024