Ugens embedsmand: I Sundhedsstyrelsen ved Mads Biering la Cour, at hvert ord gør en forskel

Du har bestredet flere poster i embedsværket. Hvad er den største forskel på arbejdet i Sundhedsstyrelsen i forhold til dine tidligere stillinger?

En af de største overraskelser for mig ved at skifte til Sundhedsstyrelsen var, hvor stor opmærksomhed der er på Sundhedsstyrelsen.

Sundhed og trivsel er noget, alle går op i, og når Sundhedsstyrelsen siger noget, bliver ordene vejet på en guldvægt af mange. Det oplevede jeg i ekstrem grad under covid-19-pandemien, hvor jeg sad i beredskabet og stod for koordinationen mellem den kommunale beredskabsindsats og ældreområdet.

Men det giver også energi at være på en arbejdsplads, hvor det, vi gør hver dag, betyder noget for rigtig mange.

Generelt har det været en styrke at kunne kombinere forskellige perspektiver fra tidligere ansættelser i Finansministeriet og Socialstyrelsen. For eksempel at kunne flette det udgiftspolitiske, sundhedsfaglige og socialfaglige perspektiv, som alle spiller en rolle, i udviklingen af ældreplejen.

Ældreplejen står overfor en række udfordringer og opgaver: Der bliver fremover et stigende antal ældre i samfundet sammenlignet med andre befolkningsgrupper. Der er samtidig problemer med at rekruttere faglærte medarbejdere og ledere.

Det sætter pres på dagligdagen i ældreplejen, hvor man skal give pleje og omsorg til borgere med komplekse behov som demens med færre medarbejdere med de rette kvalifikationer.

Der er i år aftalt en ældrereform, og en ny ældrelov er i høring, der grundlæggende ændrer den måde, som ældreplejen skal styres på i Danmark. Her er der fokus på blandt andet styrket selvbestemmelse og selvhjulpenhed for borgerne og øget samspil med civilsamfundet.

Der er tale om et grundlæggende paradigme- og kulturskifte, som kommer til at stille krav til medarbejdere og ledere, men som også kan være med til at løse en række problemer, hvis reformen bliver forankret, så den giver mening og ejerskab lokalt.