Om  
Ole Hampenberg Andersen

Kommunal chef vender tilbage til TV 2 Øst som ny direktør

TV 2 Østs tidligere redaktionschef Ole Hampenberg Andersen vender tilbage til tv-stationen som ny administrerende direktør.

Foto: TV2 Øst
Emma Brink

TV2 Øst har fundet en ny administrerende direktør, efter at forhenværende direktør Anette Kokholm i april blev opsagt efter gensidig aftale med bestyrelsen. Det bliver tv-stationens tidligere souschef Ole Hampenberg Andersen, der vender tilbage til TV 2 Øst som direktør.

Det skriver TV 2 Øst.

Ole Hampenberg Andersen startede ved TV 2 Øst i 2000 som redaktionschef og blev ved tv-stationen indtil 2012, hvor han blev chef for medier og PR i Landbrug & Fødevarer. I 2014 rykkede han til Vordingborg Kommune som først afdelingschef og senere centerchef for Kultur, Fritid & Udvikling. Og nu vender han altså tilbage til sin gamle arbejdsplads.

"TV 2 Øst spiller en vigtig rolle som public service-institution og som aktør i den demokratiske samtale her i regionen. Jeg glæder mig virkelig til at vende tilbage til TV 2 Øst og til at arbejde sammen med de dygtige medarbejdere og bestyrelsen for at sikre lokal og regional nyhedsformidling af høj kvalitet," siger Ole Hampenberg Andersen.

Han tiltræder stillingen som ny administrerende direktør 1. november.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Hampenberg Andersen

Kommende direktør, TV2 Øst (1/11-24), afgående centerchef for kultur, fritid og udvikling, Vordingborg Kommune
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1995), MBA (Henley Business School 2012)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024