Konservative sprængte magtfuld alliance i København – og lod Enhedslisten løbe med en letkøbt sejr

Dyrere for Tivoligæster såvel som elbilister

Aftalepartierne gjorde dog på tirsdagens pressemøde meget ud af at, at prisstigningerne særligt skal ramme udefrakommende billister.  

Det sker ved at hæve prisen på timeparkering og indføre betalingsparkering om søndagen.  

Logikken er, at det primært rammer udenbys Tivoligæster og andre besøgende.  

Sådan som reglerne er i dag, havner indtægterne fra parkering i statskassen, men øger kommunens såkaldte serviceramme.

Derved giver det København mulighed for at bruge flere penge på blandt andet velfærdsinitiativer, der kommer københavnerne til gode.  

De københavnske billister skal dog også betale mere for at parkere. 

Særligt får prisen for en parkeringslicens, hvis man ejer en elbil, eller en af de mindst svinende benzinbiler, et ordentligt nøk opad.  

På rådhusets gange beskrives den erfarne folketingspolitiker som Ritt Bjerregaard, bare uden charmen og visionerne for København.  

En prisstigning, de kan betale med den skattelettelse, som partierne for tredje år i træk blev enige om. 

Fugle på taget

Derudover vil partierne med aftalen leje 2100 parkeringspladser i private parkeringsanlæg.  

Det skal gøre det muligt at nedlægge mere end 500 gadeparkeringspladser og omdanne dem til grønne byrum, som særligt SF har kæmpet hårdt for.

På sigt vil kommunen dog bygge egne underjordiske parkeringsanlæg.  

En manøvre, der bliver kaldt “fugle på taget” af Konservative, der mener, at flertallet bag aftalen er i gang med at afvikle parkeringspladser uden at have modet til at fortælle københavnerne det.  

Konservativt dørsmæk 

Det er værd at dvæle mere end et øjeblik ved Konservative, idet partiet som det eneste på den borgerlige fløj står udenfor årets budgetaftale. 

Partiets leder og topforhandler, børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, smækkede torsdag nat døren til forhandlingslokalet.

Ifølge borgmesteren selv blev han presset ud af lokalet, fordi de øvrige partier i forligskredsen var løbet fra et løfte om at oprette flere parkeringsanlæg og barslede med en stigning af parkeringstaksterne, der var politisk uspiselig for det borgerlige parti.  

På det tidspunkt så situationen yderst sårbar ud for topforhandler og fungerende overborgmester Lars Weiss (S), der nu stod med blot et mandats flertal for sin aftale, mens to ud af rådhusets tre største partier stod udenfor budgetkredsen.  

Højt spil 

I løbet af weekenden tilsluttede Enhedslisten sig dog budgetforliget, og dermed står Konservative politisk isoleret som det eneste parti udover Alternativet, der ikke er en del af årets vigtigste aftale på Københavns Rådhus. 

Her er det værd at bemærke, at de øvrige liberale partier – Venstre og Liberal Alliance - ikke har haft tilnærmelsesvis de samme kvababbelser ved at acceptere en stigning af parkeringstaksterne, eller en nedlæggelse af gadeparkeringspladser.  

På den borgerlige fløj, såvel som på rådhuset generelt, er der da også en opfattelse af, at Konservative er kravlet alt for langt op i den politiske mast på parkeringsspørgsmålet.  

Ifølge flere centrale kilder har Jakob Næsager kategorisk afvist, at billisterne skulle være med til at betale for den omlægning af parkeringsområdet, som har stået højt på flere partiers ønskeliste.  

Hos Liberal Alliance og Venstre er man gået anderledes pragmatisk til spørgsmålet, og har arbejdet ud fra logikken om, at det ville være decideret umuligt og afsindigt dyrt for kommunen at bygge alle de parkeringspladser, der reelt er efterspørgsel efter.  

Nu står Konservative i en position, hvor de har brændt så godt som alle broer på rådhuset, og skal gentage et historisk godt valgresultat i en situation, hvor de nationalpolitiske vinde bestemt ikke er ligeså gunstige som ved kommunalvalget i 2021.

I stedet har man accepteret at lade parkeringstaksterne stige – vel og mærke til en pris godt under et Viaplay-abonnement - mod at man kan give de københavnske billister større sikkerhed for, at de rent faktisk kan finde en parkeringsplads, og ikke skal cirkle rundt om Vesterbro Torv i tre kvarter, når de har hentet deres børn. 

Perfekt valgkamps-optakt

Derfor blev den konservative ubøjelighed en meget svær og i sidste ende umulig position i en forligskreds, der spænder utroligt bredt.  

På den ene side kan man sige, at Jakob Næsager har givet sig selv og sit parti en perfekt position at føre valgkamp på.  

Opfattelsen i den konservative lejr er, at det var mange års benhård satning på parkeringsspørgsmålet, der i sidste ende gav partiet det kanonvalg og den borgmesterpost, man indkasserede i 2021.

Håbet er, at man kan gentage den succes, når krydserne skal sættes om lidt over et år. 

Samtidig vil man minde de københavnske vælgere om, at de øvrige borgerlige kollegaer har solgt de københavnske bilejere til rådhusets røde fløj for ubetydelige skattelettelser og porøse løfter om fremtidige investeringer i parkeringsanlæg. 

Brændt alle broer på rådhuset 

På rådhuset har en lang række partier dog fået lige rigeligt af den konservative borgmesters ubøjelighed, når det kommer til parkering.

Opfattelsen er, at der under budgetforhandlingerne blev brugt utroligt lang tid og megen politisk kapital på at finde en landingsbane, så den konservative gruppe kunne blive i budgetfamilien, men at alle kompromiser blev fejet af banen.

Samtidig er det nærliggende at tænke, at Jakob Næsager har satset på, at han kunne falde tilbage i en alliance med Enhedslisten.

En konstellation der i 2022 sparkede Sophie Hæstorp ud af hendes første budgetforhandlinger og i det hele taget gjorde livet surt for den daværende overborgmester og Socialdemokratiet.

Den analyse var da også rigtig. 

Lige indtil Enhedslisten altså i weekendens sensommerhede fandt vej ind i forhandlingslokalet igen.  

Nu står Konservative i en position, hvor de har brændt så godt som alle broer på rådhuset, og skal gentage et historisk godt valgresultat i en situation, hvor de nationalpolitiske vinde bestemt ikke er ligeså gunstige som ved kommunalvalget i 2021. 

Regeringsduelige 

Hos rådhusets største parti, Enhedslisten, synes analysen at være, at man havde langt mere at vinde ved at tilslutte sig en budgetaftale og vise sig som et ansvarligt parti, end at agere opposition med Konservative og i fællesskab sende politiske granater indover det skrøbelige budgetsammenhold.  

På tirsdagens pressemøde havde partiets ledere, Line Barfod og Karina Vestergård Madsen da også - trods ihærdigt pres fra journalister - svært ved at svare på, hvad det største Enhedsliste-aftryk på budgetaftalen egentlig var.

Socialborgmester Vestergård Madsen fremhævede betydelige investeringer på sit eget område, og tog også æren for flere af de klimainitiativer, som aftalen indeholder. 

Det har vakt irritation en række steder i den budgetkreds, der lukkede Enhedslisten ind i varmen igen. 

Her fortæller flere kilder, at de økonomiske regneark var lukket og på plads, da det rødgrønne parti sent fredag blev lukket ind i forhandlingslokalet. 

Hvem der sidste ende kan tage æren for de forskellige meritter i budgetaftalen, vil nok gå tabt i de politiske krudttåger.  

Budgetaftalen viser dog, at det for Enhedslisten har stor politisk valuta, at partiet kan signalere til de københavnske vælgere, at man er klar til at gå med i en afgørende politisk aftale, når muligheden byder sig, og ikke som tidligere falder tilbage i den trygge rolle som opposition på rådhuset. 

Den perfekte overborgmester  

En ting, som mandagens budgetaftale ikke skabte klarhed over er, hvem der i fremtiden skal være Københavns overborgmester.

Et spørgsmål, der er voldsomt presserende i og med, at Socialdemokratiet i København om bare to dage skal vælge, hvem der skal være partiets spidskandidat ved næste kommunalvalg. 

Her står Socialdemokratiet i en lidt kejtet situation. 

Mette Frederiksen har med sin lynmanøvre indsat Pernille Rosenkrantz-Theil som S-toppens favorit til spidskandidatposten, og indtil videre har en modkandidat stadig til gode at melde sig. 

Derfor tegner onsdagens delegeretmøde på Svend Aukens Plads til at blive en rendyrket kåring.

Visse steder i det københavnsk-socialdemokratiske bagland er der dog en opfattelse af, at fungerende overborgmester Lars Weiss ville være en særdeles god kandidat til posten. 

Samme holdning deles af en bred kreds af partier på rådhuset, og Weiss agtelse er kun vokset med mandagens budgetaftale. 

Ifølge flere kilder kunne ingen andre socialdemokrater end Lars Weiss have forhandlet en historisk bred budgetaftale på plads i den mildest talt kaotiske situation, der herskede, da han overtog pladsen som forhandlingsleder. 

Han har selvfølgelig været begunstiget af, at regeringen og KL i maj forhandlede en for kommunerne særdeles fordelagtig økonomiaftale på plads. 

Men meget af æren for aftalen tilskrives i høj grad også Weiss egne evner som politisk forhandler og evne til at læse et rådhus, der er kendt for at tygge sig igennem uerfarne politikere uden at blinke. 

Ritt Bjerregaard uden charme 

Samme agtelse nyder Rosenkrantz-Theil ingenlunde blandt de øvrige partier på rådhuset.

Frygten er, at man med den tidligere socialminister som overborgmesterkandidat vender tilbage til en tid, hvor Socialdemokratiet kunne tage magten og de andre partiers opbakning for givet. 

På rådhusets gange beskrives den erfarne folketingspolitiker som Ritt Bjerregaard, bare uden charmen og visionerne for København. 

Lars Weiss popularitet på rådhuset rækker dog ikke til, at øvrige partier med overborgmesterdrømme bare strækker våben og lader S beholde posten, hvis han melder sig. 

Men man kan roligt sige, at der bliver set langt mildere på et fremtidigt samarbejde med ham som Socialdemokratiets leder på Københavns Rådhus, end på Mette Frederiksens udvalgte overborgmesterkandidat og sommerhus-ven. 

Problemet for de øvrige partier, og for de københavnske socialdemokrater, der håber på Weiss er, at han ikke har sagt ja til at stille op mod Rosenkrantz-Theil. 

Han har faktisk ikke engang accepteret at tage endnu en vikartjans på overborgmesterkontoret, når den endelige stedfortræder for Sophie Hæstorp Andersen skal vælges af Borgerrepræsentationen den 19. September. 

Efter mandagens pressemøde om budgetaftalen gjorde Lars Weiss det klart, at han nu skulle hjem og tænke sig grundigt om. 

Hvad han beslutter sig for, kan få afgørende betydning for, om Københavns Rådhus bliver kastet ud i endnu en kaotisk periode, eller om tiden frem mod kommunalvalget bliver uvant rolig.