Styrelse begrunder forslag om at nedlægge nationalt fejlregister for sundhedspersonale

Det handler om de såkaldte samlerapporteringer, hvor man inden for nogle kategorier af mindre alvorlige fejl kan nøjes med en noget enklere indrapportering lokalt, men som månedligt skal indrapporteres samlet til styrelsen.

"Der har været en stigning i antallet af samlerapporteringer, hvor man lokalt rapporterer en hændelse med papir og pen, hvorefter samme hændelse på et senere tidspunkt indberettes elektronisk. Her er der tale om dobbeltarbejde lokalt," oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en mail til Altinget.

Det er netop samlerapportering, som står bag stigningen i indrapporteringer til den nationale database, der ifølge styrelsen har været de seneste år. Men de kan godt undværes, uden at det har en effekt på patientsikkerheden, vurderer styrelsen.

"Hertil kommer, at samlerapporteringer hverken har faktiske eller mulige alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden," lyder det i mailsvaret.

Forslaget om at droppe det nationale system for utilsigtede hændelser er en del af et større initiativ fra regeringen om at fjerne 1.000 årsværk i administrationen hos staten, som blev præsenteret sammen med finanslovsudspillet i august.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Sundhedsordfører undrer sig

At systemet for utilsigtede hændelser indeholder dobbeltarbejde, var også det, som Folketingets sundhedsordførere blev fortalt, da sundhedsminister Sophie Løhde (V) og repræsentanter for Styrelsen for Patientsikkerhed præsenterede regeringens spareplaner på et møde få dage før finanslovsudspillet.

Det fortæller Stinus Lindgreen (R) til Altinget.

Men da udkastet til lovforslaget blev offentliggjort, blev han alligevel overrasket.

For at man også ville fjerne selve sundhedspersonalets pligt til at indrapportere de utilsigtede hændelser, havde han ikke opfattet på mødet. 

"I så fald var det ikke ret tydeligt. Det tror jeg ikke, at der var nogen af os, der opfattede. Vi forstod, at det her er for at undgå dobbeltarbejde. At vi fortsat vil registrere alle utilsigtede hændelser, og at det ikke vil være til fare for patientsikkerheden. At det bare er rent bureaukrati, vi fjerner," siger han til Altinget.

Derfor blev han overrasket over den kritik, forslaget har affødt. For blandt aktørerne er der bestemt ikke tale om ligegyldigt bureaukrati og dobbeltarbejde. 

"Hvis du havde spurgt mig i sidste uge efter mødet, ville jeg sige, at forslaget var fint. Men lige nu synes jeg ikke, det er så fint, på grund af de bekymringer, der er rejst. Og det er jeg nødt til at få svar på først," siger han.

SF forventer drøftelse med Løhde

Hos SF vidner reaktionerne på forslaget også om, at der er brug for at genbesøge forslaget.

Man ser dog positivt på, at ministeren rent faktisk kommer med forslag om konkrete stillingsnedlæggelser og opgavebortfald i stedet for generelle besparelser.

"Det er godt, at ministeren peger på konkrete funktioner og ikke bare bruger grønthøster," skriver partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen (SF), i en sms til Altinget.

Hun hæfter sig dog ved, at mange aktører nu er ude og italesætte værdien af den centrale database som mere end bare bureaukrati, men som en brugbar kilde til læring om utilsigtede hændelser. 

"Ministeren har lovet at se på henvendelserne, og jeg forventer, at vi får lejlighed til at drøfte forslaget igen."

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sophie Løhde (V).

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til Altinget, at der er allokeret cirka seks årsværk til arbejdet med databasen for de utilsigtede hændelser. Til dagligt beskæftiger cirka 12 medarbejdere sig med området.