Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent

Finansloven er på plads: Psykiatrien får flere penge og alkoholbehandlingen skal kulegraves

En række tiltag på socialområdet har fundet vej til mandagens finanslovsaftale. Her-og-nu-pakken til psykiatrien får et økonomisk boost, alkoholbehandlingen skal kulegraves, og så tilføres handlingsplanen mod partnervold flere penge. Få overblikket her.

Regeringen præsenterede sammen med SF, LA, R og DF mandag aftale om finansloven for 2023. Her er de blandt andet blevet enige om at tilføre psykiatrien flere penge til at løse akutte udfordringer med lange ventetider og manglende overholdelse af udredningsrettighederne.
Regeringen præsenterede sammen med SF, LA, R og DF mandag aftale om finansloven for 2023. Her er de blandt andet blevet enige om at tilføre psykiatrien flere penge til at løse akutte udfordringer med lange ventetider og manglende overholdelse af udredningsrettighederne.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Der er flere penge på vej til mere personale i psykiatrien og bedre indsatser målrettet pårørende til personer, der har en psykisk lidelse.

Partierne bag mandagens finanslovsaftale er nemlig blevet enige om at sætte 40 millioner kroner yderligere af til den her-og-nu-pakke til den regionale psykiatri, som blev aftalt i forbindelse med psykiatriplanen sidste efterår. 

”Med aftalen fremrykker vi vigtige initiativer fra psykiatriplanen,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet.

Pengene stammer fra forhandlingsreserven og kommer oven i de 77,2 millioner kroner, som partierne bag tiårsplanen allerede i september sidste år besluttede at bruge til at løse udfordringer med stigende ventetider og problemer med at overholde udredningsrettighederne.

Med aftalen fremrykker vi vigtige initiativer fra psykiatriplanen.

Nicolai Wammen
Finansminister, Socialdemokratiet

Sidstnævnte er fortsat et problem - særligt i børne- og ungdomspsykiatrien – hvor udredningsrettighederne i sidste kvartal af 2022 blev overholdt i lige under halvdelen af alle forløb, lyder det i aftaleteksten.

Partierne er derfor blevet enige om, at de nye penge blandt andet skal bruges på løn til mere personale og udvidelse af kapaciteten i psykiatrien.

Derudover har partierne besluttet at sætte henholdsvis 8 millioner kroner og 2 millioner kroner af til Bedre Psykiatri og initiativet Projekt UNIK. Pengene skal bruges til at hjælpe personer, der er pårørende til mennesker med psykiske lidelser.

{{toplink}}
Læs også

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024