Førende ekspert kritiserer regnemodel for klimasikring: Det er en ren skrivebordsøvelse

Når kommunerne regner på, hvad der kan betale sig ved investeringer i stormflodssikring, må de medtage ting som tabte turismeindtægter, skader på kirker og andre tabte kulturværdier og konsekvenser for befolkningens sundhed, men når der kommer vand ind i huse og bygninger, og områder står under vand ved et skybrud, er det en anden sag.

Her må kommunerne og de kommunale forsyningsselskaber kun medregne selve udgiften til at udbedre de materielle skader.

Det er en snæver skrivebordsøvelse, der ikke medtager konsekvenser for byens liv, kulturelle værdier og menneskers liv, som man kan ved stormflod

Kirsten Halsnæs
Professor, DTU

Men det er helt skævt, mener både flere kommuner og forsikringsselskaberne.

”Der er mange ting, som de samfundsøkonomiske beregninger ikke tager højde for. Der er også værdien af at forebygge, af at skabe gode grønne byrum og at skabe fælles løsninger i stedet for at lade det være op til den enkelte,” siger teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfod (EL).

Konsekvensen af den nye regnemodel er, at kommuner som København og Frederiksberg nu er tvunget til at opgive politisk vedtagne planer om at skybrudssikre borgerne op til en 100-års hændelse og i stedet for kun at sikre op til en 10-års hændelse.