Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent

Hørsholm skraber bunden i liste om erhvervsvenlighed: Her er borgmesterens forklaring

I en ny undersøgelse om virksomheders vilkår i landets kommuner indtager Hørsholm Kommune sidstepladsen. Men det er ikke noget, der bekymrer borgmesteren. Når man måler på de parametre, giver det god mening, siger han.

"Vi bliver aldrig en af de bedste erhvervskommuner, og det skal vi heller ikke være," siger borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (K).
"Vi bliver aldrig en af de bedste erhvervskommuner, og det skal vi heller ikke være," siger borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (K).Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jonas Wiinblad Overgaard

"Vi bliver aldrig en af de bedste erhvervskommuner, og det skal vi heller ikke være."

Sådan lyder reaktionen fra borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (K), efter at kommunen indtager sidstepladsen i en undersøgelse om erhvervsvenlige kommuner lavet af DI.  

Ifølge borgmesteren giver det nemlig god mening, at Hørsholm Kommune er at finde længere nede på listen, når man ser på de parametre, som DI har målt på i udarbejdelsen af undersøgelsen. 

"Vi er en bosætningskommune. Undersøgelsen fra DI sætter fokus på, hvilke kommuner, der har udviklingspotentiale i forhold til virksomheder," siger han. 

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemasvar fra 7.512 virksomheder samt forskellige statistiske data inden for ti forskellige områder såsom grøn udvikling, uddannelse og erhvervsarealer. 

I Hørsholm Kommune har 34 virksomheder svaret på spørgeskemaet, oplyser Morten Slotved.

"Jeg er ærgerlig over, at det er 34 virksomheder, der ender med at give os den dårligste rating. Men jeg kan forstå det med de parametre, man måler på," siger han. 

{{toplink}}

Et parameter er, hvor mange unge mennesker en kommune sender på en erhvervsuddannelse. 

Jeg kommer ikke til at vinde nogle erhvervsvenlighedspriser nogensinde, for vi har ikke mulighederne.

Morten Slotved (K)
Borgmester, Hørsholm Kommune

Men der er geografisk langt til en erhvervsuddannelse, fastlår borgmesteren. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024