Konsulentchef: Storvækst i refusionsordning kræver sikker kassestyring

I takt med at den centrale refusionsordning har vokset sig større, giver den også nye udfordringer for den lokale økonomistyring.

Det skyldes ikke mindst, at indtægtstabet som følger af at ordningen finansieres ved en reduktion i bloktilskuddet, opgøres på budgetårets forkant, mens refusionen for de afholdte udgifter først hjemtages på bagkant hvert kvartal eller må vente helt til maj det efterfølgende år.

”Indberetter de enkelte kommunale tilbud for eksempel kun én gang årligt, er det svært for kommunen at hente denne del af refusionen hjem før til maj måned, når slutafregningen gøres op,” siger Kasper Lund Nødgaard, der er CIO i konsulenthuset Dataproces.

Han peger på, at med den vækst der har været i den centrale refusionsordning, så kræver det et godt overblik over området samt en fornuftig styring af udviklingen i kommunens udgifter og forventningen hertil i løbet af året for at sikre hjemtagelsen af statsrefusionen.

Herudover er det også nødvendigt at have en vis ”likviditetsmæssig polstring” for at kunne håndtere ordningen, fordi udgifterne afholdes løbende mens indtægten kommer bagudrettet.

For kommuner med tilstrækkelig med penge i kassen er det ikke nødvendigvis det store problem.

”Men for kommuner med få penge i kassen kan det medføre, at det bliver nødvendigt at spare på andre områder, hvis der er udfordringer med at få hjemtaget mest muligt refusion løbende i løbet af året,” siger Kasper Lund Nødgaard.

Bliver området ved med at tiltage i størrelse i takt med den udvikling, som er foregået siden 2021, vil den udfordring ifølge ham vokse og blive større i de kommende år.

Kasper Lund Nødgaard peger på, at den centrale refusionsordning er den eneste ordning, der inden for balancereguleringen fungerer på denne måde.