Altinget logo
Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent
Om  
Anders Agger
Inger Marie Vynne

Lejre finder erfaren kommunaldirektør

Anders Agger skal til november være ny kommunaldirektør i Lejre Kommune. Dermed afløser han Inger Marie Vynne, som blev fyret i maj.

Lejre Kommune har stået uden kommunaldirektør, siden Inger Marie Vynne blev fyret i maj, men nu har de ansat Anders Agger.
Lejre Kommune har stået uden kommunaldirektør, siden Inger Marie Vynne blev fyret i maj, men nu har de ansat Anders Agger.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Andreas Esbjørnsen

Lejres nye kommunaldirektør har i alt 14 års erfaring i netop den stilling. Han har nemlig været kommunaldirektør for både Rødovre og Ballerup kommune, men nu rykker han til Lejre.

Det skriver Lejre Kommune i en pressemeddelelse.

Dermed kan Lejre se frem til at få en erfaren kommunaldirektør på posten, og det glæder borgmester Tina Mandrup (V) sig til:

”Med de økonomiske udfordringer der ligger foran den offentlige sektor, er det helt afgørende, at kommunens topleder er hjemme i det økonomiske maskinrum,” udtaler hun i pressemeddelelsen.

Kigger man på Anders Aggers cv, er der ingen tvivl om, at han har erfaring med netop økonomistyring i en kommune.

Han var fra 2006-2015 kommunaldirektør i Ballerup, og fra 2017-2022 var han ligeledes kommunaldirektør i Rødovre Kommune. Imellem de to ansættelser var han hospitalsdirektør for Amager og Hvidovre Hospital.

Nu afløser han Inger Marie Vynne, hvis fyring i maj opfattes af oppositionen i Lejres kommunalbestyrelse som politisk.

Ifølge DK Nyt stod der følgende i beslutningsreferatet på foranledning af Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten:

"Vi finder afskedigelsen af kommunaldirektøren uforståelig, usaglig og utilstrækkeligt begrundet. Vi finder, at der er tale om en politisk betinget fyring."

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024