Overblik: Se de centrale udviklingspolitiske tiltag i årets finanslov

Da regeringen mandag sammen med Radikale, SF, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti præsenterede aftalen om årets finanslov, fremlagde de ingen nyheder på udviklingsområdet.  

Men Udenrigsministeriet bekræfter over for Altinget, at prioriteringerne af udviklingsbistanden i SVM-regeringens udspil stadig står ved magt og altså indgår i aftalen.

Få overblik over de centrale dele på udviklingsområdet her:  

Der afsættes 3,3582 milliarder kroner fra bistanden til at modtage flygtninge.  

Hvis udgifterne til flygtningemodtagelse ved udgangen af tredje kvartal skønnes at blive lavere, end der er budgetteret på finansloven, vil det blive reguleret allerede i finansåret 2023.  

Hvis det viser sig, at udgifterne til flygtningemodtagelse er højere, end der er budgetteret med, vil det blive reguleret i bistanden i det først kommende finansår – altså 2024.   

30 procent af udviklingsbistanden skal afsættes til det grønne område. Heraf afsættes fem procent til miljø og biodiversitet og 25 procent afsættes til klimabistand, hvoraf størstedelen – cirka 60 procent er målrettet klimatilpasning. Samlet afsættes der under udviklingsbistanden i alt cirka fire milliarder kroner i 2023 til grønne indsatser.   

Ambitionen er at styrke samtænkningen af klimaindsatser og den grønne dagsorden som en fuldt integreret del af det danske udviklingssamarbejde. Derfor bliver der oprettet en pulje til "Global Grøn Omstilling" i 2023, som afløser for Klimapuljen, da principperne herfra nu gælder på tværs af de grønne indsatser.

Desuden skal der i stigende grad fokuseres på nexus mellem udvikling og den grønne dagsorden i de udvidede partnerskabslande