Stoltenberg understreger: Nato kommer ikke til at sende soldater til Ukraine

Føler du, at det på samme måde er smertefuldt, når det også drejer sig om Jugoslavien, Irak og Libyen?

"Nej, der er meget forskellige situationer, og meget forskellige ting. Jeg tror, at der i Bosnien og Kosovo var bred enighed om, at Natos militære intervention bidrog til at forhindre overgreb og bidrog til at skabe frihed for millioner af mennesker og stoppe to krige."

Det var i 1999, at Nato bombede mål i Serbien og Kosovo uden mandat fra FN's Sikkerhedsråd. To år senere støttede Nato den amerikanske invasion af Afghanistan. I 2003 invaderede USA Irak, retfærdiggjort af falske påstande om masseødelæggelsesvåben. Og i 2011 bombede Nato Libyen, hvor regimet faldt, og Muammar al-Gaddafi endte med at dø.

Putin på afveje

Præsident Vladimir Putin nævnte Serbien, Irak og Libyen i sin sidste tale, før Rusland indledte sin fuldskala invasion af Ukraine i februar 2022.

Putin har også hævdet at have sikkerhedsbekymringer i forbindelse med Natos udvidelse mod øst, blandt andet da Nato i 2008 lovede, at Ukraine og Georgien på sigt ville blive medlemmer. Derudover har han hævdet, at han er bekymret over den rolle, Vesten har spillet under Majdan-revolutionen i Ukraine i 2014.

Det er først, når Putin forstår, at han ikke vinder på slagmarken, at han vil sætte sig ned og forhandle en løsning, hvor Ukraine overlever som en uafhængig demokratisk nation.

Jens Stoltenberg
Generalsekretær, Nato

Det er blevet sagt, at Putin er rationel, men at han har sit eget rationale. Er det muligt for dig at acceptere, at Putin har de sikkerhedsbekymringer, som han hævder at have?

"Der må ikke være nogen tvivl: Det, han gør, er brutalt og i strid med international ret. Jeg synes, det er en helt uholdbar tanke, at når han går ud i en bevidst krig, som fører til, at hundredtusindvis af mennesker bliver dræbt og millioner tvinges på flugt, at man skal forsøge at finde undskyldninger for det – der findes ingen undskyldninger for den slags adfærd," svarer Stoltenberg og fortsætter:

"Det er en bevidst krig, det er en krig, han kunne have undgået, og det er helt forkert at hævde, at Ukraine på noget tidspunkt var en trussel mod Rusland. Det har de aldrig været, og de har aldrig angrebet Rusland."

Nato-chefen siger, at han er lidt bange for den tankegang, hvor man forstår konflikten på en sådan måde, at man nærmest begynder at undskylde Ruslands handling.

"Hvis du ikke kan se det, når man sender hundredtusindvis af soldater og bombefly ind mod et naboland, hvor du har underskrevet, at du godkender grænserne, så er du på en meget farlige vej. Det er farligt at forstå det på den måde, for så er du meget tæt på at begynde at undskylde."

To procent er ikke nok

Om få uger er Stoltenberg færdig som generalsekretær for Nato efter ti år i hovedkvarteret i Bruxelles. Det gav anledning til latter i Oslos rådhussal, da han jokede med, at der først blev uro, efter han startede hos Nato, så måske det bliver godt igen, når han stopper.

Salen brød også ud i spontane klapsalver, da Stoltenberg sagde, at "den gode nyhed er, at vi har nået toprocentsmålet." Han lod bifaldet stilne af, før han sagde, at "den dårlige nyhed er, at to procent ikke er nok."

Grunden til, at to procent af bruttonationalproduktet på forsvar ikke længere er nok, er, at Nato som følge af krigen i Ukraine har vedtaget nye styrkemål. Og for de fleste lande er det umuligt at nå styrkemålene uden at bruge betydeligt mere end to procent på forsvar, mener Stoltenberg.

Vi vil støtte Ukraine militært, fordi det er den hurtigste måde at afslutte denne krig på.

Jens Stoltenberg
Generalsekretær, Nato

Samtidig forsøger Nato-landene at skrabe flere penge sammen til Ukraine, som indtil videre har fået lige akkurat nok støtte til at kæmpe, men ikke nok støtte til at vinde krigen.

"Det er vigtigt, at vi giver dem mere støtte. Nato har grundlæggende to opgaver: Den ene er at støtte ukrainerne, så de kan overleve som en selvstændig nation i Europa, og den anden er at forhindre en storkrig mellem Nato og Rusland. Derfor har vi gjort det klart, at vi ikke vil gå ind med vores styrker og blive en direkte part i konflikten," sagde Stoltenberg og fortsatte:

"Men vi vil støtte Ukraine militært, fordi det er den hurtigste måde at afslutte denne krig på. Det er først, når Putin forstår, at han ikke vinder på slagmarken, at han vil sætte sig ned og forhandle en løsning, hvor Ukraine overlever som en uafhængig demokratisk nation."

Stoltenberg konkluderer:

"Så længe han tror, han kan vinde, fortsætter krigen. Så jo mere langsigtet og forudsigelig vores støtte er, jo hurtigere er det muligt at opnå en varig fredsløsning i Ukraine."

Og når man en dag kommer frem til en sådan løsning, kan Stoltenberg nyde en kop kaffe og et Excel-ark hos Norges svar på Danmarks Statistisk, hvor han var ansat i 1990'erne.

Det er i hvert fald det, han svarer, når han bliver spurgt, hvad han nu skal lave, nemlig at han er på orlov fra en forskerstilling hos Statistisk sentralbyrå.