Eksamens-anbefalinger splitter partier bag folkeskoleaftale: ”Det lyder for lidt kun at teste i dansk og matematik”

Der er delte meninger blandt partierne bag folkeskolereformen til Rådet for Børns Lærings anbefalinger, om at reducere antallet af eksamener i folkeskolen til blot dansk og matematik. Regeringspartier træder vande.

Alex Ahrendtsen (DF) kalder de nye anbefalinger fra Rådet for Børns Læring "utidige". 
Alex Ahrendtsen (DF) kalder de nye anbefalinger fra Rådet for Børns Læring "utidige". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Magnus Garde-Strandberg

Partierne bag folkeskolereformen er uenige, om alle  eksamener i folkeskolen skal droppes, undtagen dansk og matematik. 

Det er ellers anbefalingen fra Rådet for Børns Læring, der i sidste uge kom med anbefalinger til Børne- og Undervisningsministeren.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor rådet vil åbne op for det nu

Alex Ahrendtsen (DF)
Uddannelsesordfører

"Vi skal forlange noget af eleverne og sikre, at de lærer det, de skal. Og her er prøver og karakterer vigtige redskaber til at sikre det,” lyder det fra Alex Ahrendtsen, Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, som dermed afviser færre eksamener.

Anderledes positivt ser Radikale på anbefalingen. Her er man nemlig helt enig i, at danske skoleelever i dag går til alt for mange eksamener.

"Vi vil i Radikale Venstre gerne sætte skolerne fri til at lave god undervisning, hvor eleverne kan blive opslugt af noget sammen med deres lærer og rejse nysgerrige spørgsmål, uden at det hele skal handle om, hvad man skal bruge til eksamen," skriver Lotte Rod, Radikales uddannelsesordfører, i et skriftligt svar.

Radikale var med til at vedtage folkeskolereformen sammen med blandt andre Dansk Folkeparti. 

{{toplink}}

Og partiet vil meget gerne være med til at se på antallet af eksamener igen. Faktisk er Radikale klar til at gå endnu længere end Rådet for Børn Læring og fjerne alle eksaminer, udvikle en ny afslutningsmetode for fagene og give lærerne tid og materiale til at forberede undervisningen, skriver den radikale ordfører.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024