Guide: Her er fondene skrevet ind i finansloven

I det store fælles, husholdningsbudget, som en finanslov udgør, er fonde et vidt begreb, og pengene går både den ene og den anden vej. Flere af de filantropiske fonde også indgår i regnestykkerne. Det kræver dog næsten en lup. Trods alle de gode intentioner om transparens er fondene er ikke nødvendigvis selv så interesserede i at fortælle om det.

Men når man støvsuger finansloven for fonde, dukker de private filantropiske fonde og foreninger alligevel op.

Mest tydeligt er fondenes medvirken på kulturområdet. Her hænger driftsbevillingerne til museer, udstillingssteder og teatre langt hen ad vejen kun sammen, fordi aktiviteter og større renoveringer finansieres af fondsbevillinger.

Eksempelvis gav A.P. Møllerfonden sidste 80 millioner til renovering af Odense teater og 84 millioner til et nyt teater i den gamle stålhal i Svendborg.

Ligesom Ny Carlsbergfondet alene dette forår har givet støtte til 77 udstillinger i ind- og udland gennem pujlen ’Levende kunst til det levende folk’ og sidste år finansierede indkøb af kunst på danske museer for 45 millioner kroner.  

Adskillige andre poster på kulturbudgettet er bundet op på krav om løbende medfinansiering, eksempelvis fra private fonde. Det gælder det digitale leksikon lex.dk, som blandt andet støttes af Gads fond.

Bevillingerne til de to regionale kunstfonde og filmfondene er også lavet med stærk forventning om lokal medfinansiering og budgettet til driften af Dansk Arkitektur Center er baseret på en decideret resultatkontrakt, der er er indgået mellem Erhvervsministeriet, Realdania, Kulturministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.  

Der er også tale om driftsstøtte i den bevilling, som Aage V. Jensens fonde giver til Det danske studenterhus i Paris. Studenterhuset er opført for halvt private og halvt statslige midler og skænket til den franske stat i 1929.