Universitetschefer efter kritik: Ingen kan købe sig til bestemte forskningsresultater på Aarhus Universitet

Tværtimod udfordrer vi selv løbende vores igangværende forskning og dens relevans for den grønne omstilling.

Det er en naturlig konsekvens af den aftale, vi har med myndighederne om at levere relevant forskningsbaseret rådgivning til løsning af samfundets udfordringer.

Samarbejde om løsninger og bivirkninger

Vi er faktisk stolte på fakultetet for tekniske videnskaber på Aarhus Universitet over vores tradition for at levere samfunds- og erhvervsrelevant forskning gennem mange årtier.

Alene i 2023 arbejdede forskerne på jordbrugs- og fødevareområdet på flere hundrede forskellige forsknings- og udviklingsprojekter af den slags, som er delvist finansieret af midler fra offentlige og private fonde.

I langt de fleste af disse projekter var der et samarbejde med partnere, som har noget på spil.

Vi tager derfor på det kraftigste afstand fra det billede, der er blevet tegnet af, at myndigheder og virksomheder kan bestille bestemte forskningsresultater.

Niels Halberg, Jørgen E. Olesen & Charlotte Lauridsen
Hhv. direktør for DCA samt professorer og institutledere, Aarhus Universitet

Det kan være alt fra landbrugsbedrifter til fødevarevirksomheder, virksomheder og organisationer indenfor jordbrug, myndigheder eller teknologivirksomheder.

Samarbejdet mellem forskerne og det omgivende samfund giver de bedste forudsætninger for at bidrage til en grøn og digital omstilling.

Og til at skabe løsninger for de sammenhængende udfordringer med klima, miljø, biodiversitet og den tilhørende udnyttelse af arealet til produktion af fødevarer og energi.

Og ja, vi ser altid med kritiske øjne på både teknologiernes potentialer og deres mulige uønskede bivirkninger.

Både i forhold til de problemstillinger, der undersøges, og på de eventuelle sideeffekter for eksempelvis miljø, biodiversitet og dyrevelfærd.

Vi skulle jo nødigt skabe nye problemer, når vi løser de aktuelle, og derfor har vi altid et kritisk perspektiv på vores forskning.

Politisk bestemte krav skal imødekommes

Forskning koster penge – ofte mange penge – og de penge findes ikke i universiteternes basismidler.

Derfor må succesfulde forskere løbende igennem karrieren søge og opnå ekstern finansiering til deres utallige projekter.

Forskningsfriheden er i stort omfang knyttet til forskerens ret og pligt til at definere og anvende de bedste metoder til at belyse problemstillingerne.

Samarbejdspartnere fra både erhverv og organisationer er ofte med til at specificere problemstillinger. De bidrager med afgørende praktisk og økonomisk data, som forskere kan vælge at inddrage og søge midler til i et forskningssamarbejdsprojekt.

Som forsker hos os vælger man selv, hvilke problemstillinger og samarbejds-konstellationer, man vil engagere sig i.

Når man indgår i et forskningsprojekt, bliver der altid tegnet en kontrakt, som både sikrer forskernes rettigheder, men også deres integritet.

De fleste offentlige og private fonde, der understøtter forskning i den grønne omstilling, har klare krav og kriterier for at vurdere ansøgningerne.

Dette omfatter også vurdering af parterne bag ansøgningen, hvor en række fonde har krav om deltagelse af virksomheder eller organisationer, som undervejs kan bidrage med væsentlige data og informationer, og efterfølgende kan få resultaterne ud at leve i den virkelige verden.

Disse krav er for de offentlige fonde politisk bestemt.

Visse problemstillinger kan være relevante i et samfundsmæssigt perspektiv, uden at de nødvendigvis er det for erhvervslivet.

Forskernes interesse og dedikation ligger i at bidrage til løsninger på samfundets udfordringer.

Niels Halberg, Jørgen E. Olesen & Charlotte Lauridsen
Hhv. direktør for DCA samt professorer og institutledere, Aarhus Universitet

Det gælder for eksempel indenfor dyrevelfærd eller biodiversitet, hvor det kan være meget svært for forskere at finde samarbejdspartnere, der ønsker at deltage i projekter indenfor disse områder.

Det begrænser desværre vilkår og muligheder for at skaffe forskningsmidler blandt forskere med dette speciale.

Ingen kan bestille bestemte resultater

Det er blevet anført som eksempel, at forskere, som arbejder med teknologi til reduktion af landbrugets klimaudledninger, ikke kan vurdere deres effekt og eventuelle sideeffekter neutralt.

Og at de specifikke problemstillinger og deres mulige løsninger er dikteret af myndigheder eller erhvervsliv.

Det passer simpelthen ikke.

Den type udsagn må bero på en grundlæggende mangel på indsigt i den forskning, som foregår.

Herunder, hvordan forskningen bliver til, og hvordan erhverv og myndigheder rådgives på baggrund af forskningen.

Først og fremmest har fremsynede og dedikerede forskere i årtier arbejdet med at undersøge udledningen af de vigtigste klimagasser fra dyrkede marker, lavbundsjorde, kvæg, svin, stalde, gødningslagre med mere.

Det har krævet en årelang udvikling af metoder, apparater, langvarige måleserier og avanceret databehandling, hvor alle resultater afprøves kritisk i et internationalt videnskabeligt miljø gennem forskningssamarbejde og publicering i internationalt anerkendte tidsskrifter med fagfællebedømmelse.

Forskernes interesse og dedikation ligger i at bidrage til løsninger på samfundets udfordringer.

Men, indrømmet, er det også vigtigt for os at høste anerkendelse blandt forskerkolleger i ind- og udland for vores metoder, viden og nye resultater.

Her er selve forskernes troværdighed på spil, og ingen forskere har interesse i at lægge navn til halve resultater eller løsninger, uanset om det drejer sig om rådgivning af myndighederne eller om det samfundsnyttige forskningssamarbejde med erhvervslivet.

Ingen forskere ønsker, at kolleger eller andre kan påpege, at man skulle have skåret hjørner af i forhold til at anvende valide forskningsbaserede metoder, eller at man skulle have overfortolket sine resultater.

Tanken om, at vi som forskere – endda systematisk – vil sætte års opbygget troværdighed og respekt på spil for at levere bestemte "bestilte" resultater til en samarbejdspartner er derfor absurd.

Forskernes grundlæggende frihed til at vælge område og metode omfatter også en forpligtigelse til kritisk tænkning.

Niels Halberg, Jørgen E. Olesen & Charlotte Lauridsen
Hhv. direktør for DCA samt professorer og institutledere, Aarhus Universitet

Forskernes frihed til at samarbejde

Da Folketinget besluttede, at landbruget også skulle bidrage substantielt til Klimalovens målsætninger, havde forskningsmiljøerne på forhånd etableret betydelig viden om, hvor problemerne lå.

Forskerne havde også afdækket, hvordan man måler effekten af nye teknologier til reduktion af udledning af klimagasser fra forskellige landbrugsbedrifter.

Det forarbejde kræver nye produktionssystemer og teknologier, som skal udvikles og testes, og det kan kun ske i et tæt samspil med erhverv, rådgivningssystemet og myndigheder.

Forskere ved Aarhus Universitet har løbende rådgivet myndighederne om landbrugets klimagasser. Herunder hvor der mangler viden om udledninger, og hvor man bør sætte ind for at skabe de største reduktioner.

Denne rådgivning er på Aarhus Universitet organiseret under DCA (Nationalt Center for Fødevarer Jordbrug), hvor det sikres, at rådgivningen er forskningsbaseret, koordineret og ikke mindst kvalitetssikret.

I den sammenhæng ser vi også fremad, og vi er ad flere omgange blevet bedt om at lave kataloger over vidensmangler.

Altså at identificere, hvor der er huller i den eksisterende viden, og hvad der skal til for at udfylde dem.

Dette har ført til flere forskningsprogrammer, hvor forskere har bidraget til udvikling og dokumentation af nye løsninger, men også til, at Aarhus Universitet har bragt forskning i mulige negative sideeffekter i fokus.

Forskernes grundlæggende frihed til at vælge område og metode omfatter også en forpligtigelse til kritisk tænkning og til samarbejde med andre forskere og med relevante aktører og interessenter i erhvervslivet og det omkringliggende samfund.

Det kræver uindskrænket forskningsfrihed og integritet – og det giver ikke plads til snyd på vægten.