Om  
Kim Scheibel

SEA Europes nye formandskomité udpeger dansk næstformand

Kim Scheibel fra Hempel udnævnes til én af otte næstformand i en ny formandskomité. Hollandske René Berkvens genvælges som formand.

Foto: Danske Maritime
Lærke Møller Hansen

Den maritime industris fælleseuropæiske organisation SEA Europe har tilført nye kræfter til sin formandskomité.

På holdet finder man blandt andre dansk Kim Scheibel fra Hempel, der bliver en af otte næstformænd i rækken.

Det blev besluttet på en generalforsamling, fremgår det af en pressemeddelelse fra Danske Maritime.

Her skal de hver især repræsentere væsentlige områder af den maritime industri i Europa.

Kim Scheibel, der til daglig arbejder som salgskonsulent hos Hempel, ser meget frem til at blive en aktiv del af arbejdet i SEA Europe.

”Jeg er begejstret for at blive en del af SEA Europes bestyrelse midt i en så spændende tid for den maritime industri i Europa. Når vi ser på de muligheder, vi har foran os – blandt andet hvordan vi kan gøre industrien mere bæredygtig globalt, men også kvaliteten og spektret af branchens nøgleaktører her i Europa – er jeg begejstret for, hvad vi kan opnå ved at samle vores kræfter,” udtaler han.

Kim Scheibel har arbejdet i mere end 40 år for Hempel i en lang række forskellige roller og har særligt beskæftiget sig med salg.

Danske Maritimes CEO Jenny Braat sidder i bestyrelsen for SEA Europe skal arbejde sammen med Kim Scheibel, som han ser frem til.

”Jeg er glad for, at Danmark og SEA Europe får en ny og særdeles kompetent mand med i arbejdet. Kim kommer jo fra en virksomhed med stort globalt udsyn og klare holdninger til bæredygtighed,” oplyser han.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024